HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan Tønnesen

for- og sidehus udformedes som en runding med et stort vindue til spisestuen, der fik den i tiden så yndede ovale form. Den »geheime« trappe havde nu ikke længere nogen funktion og forsvandt; i stedet indrettedes en køkkentrappe bagest i det nye sidehus. Udadtil, mod Amaliegade stod huset uændret bortset fra nye store ruder i vinduerne. Jemsprossetrappen opretholdtes også, og det samme gælder ruminddelingen i stueetagen bortset fra de ændringer, der var affødt af etableringen af den nye spisestue, herunder opførelsen af en ny skorsten. Kabinettet havde fået vægbeklædning af dekoreret papir på lærred, salen på tre fag havde fået nyt loft siret med sparrehoveder og over dørene gesimser på konsoller med forgyldte lister og ligeledes over vinduerne. I det ene hjørne stod i en marmoreret kakkelovnsplads en kolonneovn af fajance. Opdelingen af de næste tre fag i to og et fag synes nu etableret mere permanent. Også her var der loft med gesims af sparrehoveder, marmorerede kakkelovnspladser og vægbetræk af papir på lærred indfattet i friser og forgyldte lister. Den ovale spisestue var udstyret med bryst- og pillepanel, men derover stod væggene pudsede og dekoreret med oliefarve. Hjørnerne var udnyttet dels til en ny skorsten med kakkelovnsplads for en toetages postamentovn, dels til et dobbelt skab i to dele; endelig var der i det tredie hjørne en dør ud til den lange køkkengang. Ud til denne lå først et trefags værelse med paneler, papirstapeter, en marmoreret kakkelovnsplads og over dørene papirsdørstykker, dernæst to kamre på hver eet fag og bagest køkkenet på to fag med køkkentrappen. De to øvre etager var indrettet efter samme princip, idet dog kabi­ nettet var på to fag og salen på fire fag som følge af den ekstra plads over portrummet. De to store sale havde her særlig fornemme dør- gerichter, der kronedes af trekantfrontoner med sparrehoveder og båret af konsoller, hvorom forgyldte lister. Den lille gang mellem Fix’ soveværelse og kontoret var opretholdt. Mansarden var som hidtil indrettet til syv tyendekamre. Stald- og vognportbygningerne med de derimellem værende stakit­ porte bestod fremdeles i deres gamle skikkelse, og det samme var til­ fældet med lysthuset i haven. Rothe var en mand med sans for at købe og sælge ejendomme med fordel. Allerede inden ombygningen af Amaliegadehuset var helt af­ sluttet, solgte han det til grosserer Veith, der optræder som ejer i 56