HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

I 1 8 0 1 , da Fix var 66 år og af hjemmeboende familie kun havde den 27-årige søn, premierløjtnant ved artilleriet Johan Henrik, bestod tjenerskabet af husholdersken, en kokkepige, en stuepige, en gårdskarl og en kusk, der alle var ugifte. Hertil kom guvernørens negertjener Christian, der da var 36 år30 og sin herre meget hengiven; han blev betænkt smukt i testamentet. Fix havde regnet med at skulle stedes til hvile ved siden af sin kone i familiebegravelsen under alteret i Nikolaj kirke, men efter kirkens brand i 1795 blev hendes kiste overført til et nyt familiegravsted på Assistens kirkegård. Et monument blev først rejst efter Fix’ død; han havde dog forinden selv godkendt tegningen til det. Det er et af kirke­ gårdens største og mest særprægede monumenter, udført i sandsten af stenhugger M. Fischer. Hvem der har leveret tegningen hertil, vides ikke, men maleren N. A. Abildgaard forekommer en sandsynlig mu­ lighed. Da skiftet endelig kunne afsluttes, blev der til hver af de fem børn 76.321 rdl., en ganske smuk formue. Johan Henrik Fix var kaptajn i det kgl. artilleri, Peter Jacob kaptajn i østrigsk tjeneste, mens Carl Christian, der havde en mental defekt, opholdt sig hos provst Ingerslev i Saxild i Jylland. Hans arvelod blev indsat i overformynderiet ligesom den i mellemtiden afdøde søster, Bolette Maries, der havde været gift Ryan. Den yngste søster var gift med kaptajn i artilleriet Harald von Rothe. Han havde allerede på en den 8. maj 1807 afholdt auktion erhvervet gården i Amaliegade for 2 1. 100 rdl., der skulle modregnes i hustruens arv.3‘ Palæet ombygges til herskabslejligheder Kaptajn Rothe iværksatte straks efter sin overtagelse en radikal om­ bygning af det af skæbnen omtumlede hus. Året efter stod det i sin nye skikkelse, omskabt til tre rummelige herskabslejligheder, mens den endelige færdiggørelse af de elegant udstyrede rum først kunne tages i øjesyn af brandkassens vurderingsmænd i februar 1809. Rothe havde til forhuset føjet det sidehus, der var blevet et uund­ værligt element i borgerligt byggeri i de sidste årtier af 1700-tallet, og hvortil de praktiske funktioner, herunder særligt køkkenet henlagdes, indbyrdes forbundet ved en lang gang. Sammenbygningen mellem 55