HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

Andreas Lund satte som husvært sit navn under dette mandtal den 20. oktober 1762, men hans ejerskab hvilede på dette tidspunkt ikke på noget solidt grundlag, for han havde allerede været ude i store økonomiske vanskeligheder. Det begyndte i 1761 , da en mad. Iversen den 6. februar lod ham arrestere for en gæld på 249 rdl., der var stiftet af afgangne Borchard, hans kones første mand. Da han desuden frygtede krav fra andre kreditorer, måtte han overgive sit bo til skifte­ kommissionen. Foruden gården i Amaliegade ejede han et hus i Pile­ stræde, og hans bohave og indtægter af de to ejendomme blev to dage senere opgjort af skifteretten. I hans lejlighed i Amaliegade forefandtes i salen en canapé med damaskes betræk og otte ditto lænestole, en lakeret dragkiste, et stel tetøj, to spejle i brun ramme, otte lampetter, seks skilderier, et indlagt skab på fod, en tronseng med omhæng, to porcelænskrukker, to dusin porcelænstallerkener og et stort kobberstik med forgyldt ramme. I sengekammeret var der foruden en seng med tilbehør et malet fyrretæs chatol, et stueur med sangværk, et spejl, et skilderi, syv kobberstik, fire borde og et tebord, seks stole, 24 bøger og et klædeskab. Køkkenet var velforsynet med allehånde køkkenred­ skaber. Der er desuden en opgørelse over lejeindtægterne; det fremgår heraf, at den halvårlige leje for en af lejlighederne i tværhuset var på 9 rdl. Den store lejlighed i beletagen i forhuset, der beboedes af etats­ råd Pauli, indbragte 105 rdl., mens oberstinde Rantzow for sin i stueetagen betalte 32 rdl., og de to kældermænd henholdsvis 17 og 15 rdl.18 Det lykkedes Lund at overbevise sine kreditorer om, at han kunne betale dem, og de indvilgede i, at hans bo atter blev ham ud­ leveret den 25. februar, således at han kunne sælge huset i Pilestræde.19 To dage senere anmodede han om en vurdering af gården i Amalie­ gade for at kunne optage et lån.20 Selv om det ser ud til, at Lund havde overvundet sine økonomiske vanskeligheder i denne omgang, var han ikke i længden i stand til at beholde ejendommen, og den 17. december 1763 måtte han sælge. Han er endnu teologisk student, men forsvinder derpå uden at efter­ lade sig noget sikkert spor; en student Andreas Lund døde i 1 7 7 1 , 21 og en toldbetjent Andreas Lund døde 1804,22 men udover navnet tyder intet på, at nogen af dem er identisk med den tidligere ejer af Amaliegade 13.

45

Made with