HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

melse af den stakkels øltapper, der havde »understaaed sig at incomo- dere Hans Kongl. Maytt. med Ansøgning om Bryggerfriehed . . . (der) icke alleene er høyststridende imod de Bryggerne forundte Kongl. Allemaadigste Privilegier og Articler, men endog ville være dennem til største præjudice, da de for at blive et vist Tall har tilkiøbt sig endeel Brygger-Rettigheder med anselig Bekostning«.12 Spørgs­ målet om et embede til den unge Lund skulle magistraten naturligvis ikke udtale sig om, og det er tilsyneladende slet ikke blevet overvejet. Sagen afsluttes med en påtegning af 25. februar 1754: »Efter fore- staaende anførte Omstændigheder bliver herpaa intet at reflectere«.13 Den brave ansøger har således end ikke fået svar. Samme år døde den gamle øltapper uden at se sin gård færdig­ bygget. Om han fik begyndt på opførelsen af forhuset er uvist. I hvert fald er det fra nu af hans søn, der overtager rollen som byg­ herre. Andreas Nicolai (eller Nielsen) Lund havde ganske rigtigt aflagt sin teologiske eksamen i 1749 med karakteren »haud illaud.«,14 men kaldes ikke desto mindre overalt studiosus, velsagtens fordi han trods ivrig søgen aldrig fik noget embede. Han kan næppe have overtaget nogen betydelig fædrenearv, og hans personlige indtægter har vel heller ikke været imponerende. Det er dog lykkedes ham at rejse penge til byggeriet, som han for forhusets vedkommende kunne be­ tegne som fuldført 1755 ved slutstenen over porten. Det blev dog først vurderet til brandforsikringen det følgende år.15 Siden udarbejdelsen af tegningerne var der gået 4-5 år, og Eigtved var i mellemtiden død ( 1 754). Blev huset da opført efter hans tegning, eller er planerne blevet ændret i de mellemliggende år? Flere forhold tyder på det sidste. Banner Matthiesen taler om en bygning på syv fag, men det opførte hus er på ni fag; det kunne være en skrivefejl, men Eigtveds borgerhuse er netop oftest på syv fag, fordelt med et frem­ hævet midtparti på tre fag og to underordnede sidepartier på hver to fag. Et nifags hus opdelt på tre gange tre fag findes i øvrigt ikke blandt Eigtved-husene. En anden afvigelse fra planen er det, at der ikke blev opført noget sidehus. På en ændret byggeplan peger muligvis også lejlighedsopdelingen, der er udtryk for en ret hård udnyttelse og bestemt ikke harmonerer med Eigtveds tanker om et nobelt og af herskabelige boliger præget byggeri. Hvis endelig den gennemgående 39