HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan Tønnesen

Alle facader skulle altså først godkendes af hofbygmesteren. Eigtved har da også i den grad sat sit præg på Frederiksstaden, at en stor del af bygningerne ligefrem er opført efter hans tegninger. Kvarteret var som nævnt —bortset fra palæerne omkring pladsen - beregnet på velhavende handelsfolk, og i begyndelsen var det da også tømmerhandlere, urtekræmmere og håndværksmestre m. m., der do­ minerede blandt grundejerne. Men billedet blev snart et andet, ikke mindst efter at det i 1754 blev besluttet at flytte tømmerpladserne til Kallebodstrand, da man anså de store tømmeroplag for alt for brand­ farlige dels for kvarteret og dels for flåden, der lå opankret udfor. Det blev derfor snart en aristokratisk bydel, præget af hoffolk, embedsmænd og velhavere, en udvikling, der naturligvis forstærkedes, efter at Amalienborgpalæerne ved Christiansborgs brand i 1794 blev overtaget af kongefamilien.1 Denne udvikling afspejledes med al ønskelig klarhed i ejer- og bygningshistorien for en af Frederiksstadens ejendomme, Amalie- gade 13. Grunden erhverves og bebygges Den grund, der i dag har adressen Amaliegade 13, var 30 alen bred og 13 1 alen lang. Den blev ved skøde af 29. april 1750 overdraget en borger ved navn Niels Gundersen, der undertiden optræder med familienavnet Fund.2 Han havde i 1732 fået borgerskab som øltapper, og det oplyses ved den lejlighed, at han var født i Skåne,3 mens han i sin nedenfor omtalte ansøgning til kommercekollegiet selv anfører, at han stammede fra Norge og havde været bosiddende i København i 32 år, dvs. fra 1 72 1 efter »de blodige Krige imellem Sverrig og Dan- nemarch« under Frederik IV , som han oplyser at have deltaget i. I 1730 købte han huset på hjørnet af Grønnegade og Kristen Ber- nikowsgade (gi. matr. nr. 2 1 1 , senere nr. 260, Købmager kv.),4 hvor han med sin kone, Kirsten Jeppesdatter, og to børn havde boet til leje siden 1728.° Det ene af børnene var sønnen Andreas, der var født 1726.° En anden søn, Niels, blev født i 1735, 7 men i 1753 var kun Andreas i live. Allerede længe før han kastede sig ud i Amalienborg- projektet havde Niels Gundersen forsøgt sig som bygherre, idet han i 1735 lod opføre et treetages hus i Peder Madsens Gang.8 Han blev dog selv boende i huset i Grønnegade.

3 6