HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et nyfundet brev fra Erik af Pommern til Mogens Gøye

kammermesteriet. Betegnelsen anvendtes om en bestemt lokalitet på slottet, hvortil kammermesterens virksomhed var knyttet. Eggert Frille aflagde som kammermester her regnskab for Kristian den Første og rigsrådet, og den i o. november 1459 udstedtes herfra en kvittering (Hafnis in camera), hvis der ikke i det sidste tilfælde var tale om en anden lokalitet (kongens kammer?). Regnskaber synes at være ført flittigt, og i juni og august 1447 blev der indkøbt papir til kammeret.is Ved midten af det 15. århundrede havde Kalundborg således udspillet sin rolle som finanscentrum, skønt enkelte klenodier og relikvieskatte fortsat synes at befinde sig her i begyndelsen af Kristian den Førstes regeringstid. I 1467 befandt disse skatte sig dog ikke mere her, men var overført til det ny kapel i Roskilde domkirke.19 Påbudet i kong Hans’ håndfæstning 1483 om, at rigets tressel og breve i Danmark skal forblive på Kalundborg, synes ikke at være blevet efterlevet for skatkammerets vedkommende. Bestemmelsen havde ikke baggrund i tidligere årtiers praksis.20 Forklaringen på, at København under Kristoffer af Bayern blev centrum for finansstyrelsen skal ses i sammenhæng med Øresunds vok­ sende betydning, og med at København fra denne tid blev fastslået som residensstad.21 Finansstyrelsens indretning under Kristoffer af Bayern tyder ikke på, at København allerede i Erik af Pommerns sidste regeringsår var ved at trænge Kalundborg i baggrunden som sæde for finanserne. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at Københavns strategiske beliggen­ hed ved Øresund og voksende betydning som residensstad måtte gøre slottet mere egnet som opbevaringssted for rigets finanser end det af­ sides liggende Kalundborg slot, men belæg herfor savnes i Erik af Pommerns regeringstid. Det må fastholdes, at skatkammeret i kong Eriks tid var på Kalundborg. Denne opfattelse forrykkes ikke af, at Erik af Pommern som svar på rigsrådets klage over, at han havde udført rigets klenodier og skatte fra Tresselen på Kalundborg, i som­ meren 1439 henviste til Mogens Gøye og slotshøvedsmanden Jens Tor- bernssøn (Sparre) som vidner på, hvad han havde taget med sig samt påpegede, at regnskabsbøgerne endnu var til og viste, hvad der var blevet af skatteindtægterne.22 Afslutningsvis kan der være grund til at fremhæve, at Erik af Pom­ merns brev til Mogens Gøye på Københavns slot fra 1438 om at sende

3 1