HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Jens E. Olesen

Mogens Gøye kan tyde på, at København var ved at vokse i betydning som sæde for finanserne på bekostning af Kalundborg, især på bag­ grund af, at der i 1450’erne, som det var tilfældet med Mogens Gøye, spores en vis forbindelse mellem stillingen som kammermester og som høvedsmand over Københavns slot.12 Besvarelsen er vigtig for forstå­ elsen af finansstyrelsen i det 15. århundrede. Under Erik af Pommerns efterfølger Kristoffer af Bayern (1440 - 48) markerede København sin position som centraladministrationens sæde. Tårnet på Københavns slot omtales i kongens testamente 1448 4/1 som opbevaringssted for kronens indtægter og kostbarheder, og 1448 28/6 anføres betegnelsen »Dræsellen, som er paa Taarnet i Ko- penhaffn.«1'3 Kristoffers regeringstid karakteriseredes i det hele taget af nye tilstande og bestræbelser på at centralisere, som gør det betæn­ keligt at slutte til forhold i kong Eriks tid. Møntprægningen flyttedes således i begyndelsen af 1440’erne fra Lund til det driftige Malmø, som blev rigets eneste udmøntningssted i lang tid fremover. Kancel­ liet blev udvidet, herunder grundlagdes et kancelliarkiv, uden at de gamle arkiver på Vordingborg og Kalundborg dog foreløbig ophæ­ vedes og flyttedes til København. Det skete først i 1582.14 Hvad kammermester-embedet under Kristoffer angår, viser den bayriske kammermester Kristoffer Parsbergs regnskaber fra 1447, hvordan kammermesteren modtog indbetalinger af skatter, foretog udbetalinger på kongens befaling, afregnede med hofsinder og tjene­ stefolk i nærværelse af hofmesteren Otto Nielssøn (Rosenkrantz) og marsken Oluf Axelssøn (Thott), eller lod poser med pengebeløb af forskellig størrelse bringe til tårnet. Høvedsmanden på Københavns slot Evert Moltke modtog i begyndelsen af 1447 indbetalinger fra flere købstæder og aflagde regnskab for kammermesteren i april måned.lj Historikeren og arkivaren William Christensen har klarlagt, at kong Kristoffer stræbte efter at kontrollere kammermester-embedet ved at holde bayrere på embedet, kun afbrudt af en kort periode i 1445-46, hvor den danske rigsråd, den københavnske dekan Knud Mikkelssøn var kammermester.10 Bayriske forhold lå efter alt at dømme til grund for den unge konges opmærksomhed overfor embedet, idet kammeret i Bayern havde udviklet sig til at være centrum i finansstyrelsen.1 ' Et tegn på kammermester-embedets voksende betydning er omtalen i 1447 og atter i begyndelsen af Kristian den Førstes regeringstid af

3 0