HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Anmeldelser

denne begivenhed op til fornyet behandling. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Feldbæk klart vender sig mod det traditionelle billede af, hvorledes Nelson ude­ lukkende ved en krigslist fik vendt slagets gang til sin fordel. Feldbæk mener, at kronprinsen ved modtagelsen af Nelsons skrivelse om ikke at kunne skåne søfol­ kene på de skibe, der var i farezonen i den danske linie, havde fuldt overblik over situationen i det danske forsvar, og at denne bestemt ikke var opmuntrende bl. a. set på baggrund af, at den engelske hovedstyrke endnu ikke var gået ind i kampen. Bogens undertitel er »small power policy in a world war« og i indledningen lægger Feldbæk op til, at hans bog bl. a. skal illustrere småstaters virke og betin­ gelser i storpolitik. Redegørelsen i sig selv giver naturligvis et eksempel på noget sådant, men Feldbæk forsømmer måske her at gå et skridt videre —noget skildrin­ gen lægger op til —nemlig at vurdere den dansk-norske politik netop med henblik på generelle udsagn om småstatspolitik. Feldbæks bog er spændende læsning og faghistorisk udtryk for solid behandling af det foreliggende stof. Bogen vinder desuden ved et afsluttende kapitel, hvori Feldbæk foretager en historiografisk gennemgang af emnet. H. C. Bjerg Den klassiske storbyelendighed i de københavnske fattigkvarterer med de »ube­ midlede klassers« sammenstuvning i det blomstrende spekulationsbyggeri i sidste halvdel af 1800-tallet er et velkendt og ikke glemt kapitel af Københavns historie. Tilsvarende gælder for det samtidige mønsterbyggeri, der som alternativt modsvar skulle vise vejen ud af den socialhygiejniske misère —først i form af de filantropi­ ske initiativer, dernæst som en slags selvorganisering, hvor liberalistisk selvhjælps- og selvejerideologi skulle indpodes i »underklassen« gennem dannelsen af bygge­ foreninger. Som Rich. Willerslev rigtigt påpeger i sin afhandling om københavnske arbej­ deres boligvilkår omkring 1880, er den samtidige litteratur righoldig når disse ekstreme forhold, netop den værste slum og det bedste eksemplariske byggeri, skal belyses. Inden for faglitteraturen har det sidste årtis fornyede interesse for perio­ dens byggeri også primært taget fat om de bedste og de ringeste boliger. I forhold hertil vil Willerslev indkredse boligvilkårene, som de stillede sig i det almindelige udlejningsbyggeri, hvor hovedparten af arbejderne boede, hvad enten de var fag­ lærte eller ufaglærte. Afhandlingen vil tættere på et bredere og mere repræsenta­ tivt udsnit af periodens boligbyggeri og de mere typiske beboelses- og lejeforhold for den københavnske arbejderbefolkning. De spørgsmål, der især tages op, drejer sig om arbejderlejlighedernes størrelse og antal værelser, periodiske forskydninger i produktionen af de forskellige lejlighedstyper, huslejens størrelse og andel af en faglærts årsindkomst samt beboelsestætheden pr. værelse. Det væsentligste og meget omfattende kildemateriale for undersøgelsen er de første egentlige bolig­ tællinger i 1880 og 1885, hvoraf den sidste er mest alsidig og troværdig. Den selektive synsvinkel, der er lagt på disse myriader af tal, koncentrerer sig om bo­ Rich. Willerslev: Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København omkring 1880. 146 i., kr. 64,95. Akademisk Forlag, 1979.

208

t