HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et selvbestaltet velfærdsråd

bladet. Han gjorde sit blad til en avis af kvalitet, og han gik med liv og sjæl ind i det politiske arbejde, der foregik i kulissen, deriblandt arbejdet i den redaktørgruppe, der udarbejdede kandidatliste til de københavnske kommunalvalg. Den smidige, gemytlige Bille manøv­ rerede meget behændigere i dette spil end f. eks. Fædrelandets barske, stive Carl Ploug. Bille forstod, at også andre end akademikerne måtte have indflydelse, håndværkerne og de handlende. Hørup, der absolut ikke kunne lide ham, skrev i sin nekrolog over ham, at han kendte alle, havde venner i massevis og »intet møde kunne holdes, hvor han ikke dirigerede eller førte ordet, ingen fest, hvor han ikke var hovedtaleren, ingen adresse redigeres, ingen resolution vedtages, ingen henvendelse udsendes til velgørenheden, uden at den begyndte med de tre faste navne Adler, Bille, B rix«P I 1872 fratrådte Bille som redaktør af Dagbladet og solgte det. Men i samme år blev han medlem af bor­ gerrepræsentationen, hvor han sad til 1880, og han var folketings­ mand 186 1-80 , så hans indflydelse var betydelig, indtil han forlod landet. Men der var selvfølgelig også andre grunde end Billes afrejse, der var med til at skabe roderiet omkring kandidatlisterne. Basis for deres udarbejdelse var blevet for snæver, og kritikken fra venstre af det kom­ munale valgsystem i København var ved at få større gennemslagskraft. I folketinget havde Fredrik Bajer indbragt et lovforslag om, at for­ holdstalsvalgmåden skulle bringes til anvendelse ved de københavnske kommunalvalg, så også mindretal kunne blive repræsenteret. Magi­ straten fik forslaget til betænkning og afviste det med henvisning til, at der sjældent var mere end én kandidatliste til valgene, og var der mere fik den, som den samlede presse bakkede op, næsten alle stem­ merne. I borgerrepræsentationen, hvor forslaget også drøftedes, frem­ kom bl. a. den indvending, at skulle man have forholdstalsvalg, måtte man også acceptere, at kandidater og medlemmer var opdelt i partier, og at have partier i borgerrepræsentationen var for mange en veder­ styggelighed.34 I 1880 havde kandidatlisterne været drøftet i en bredere kreds, og der var sket den kursændring, at bladene ikke automatisk anbefalede, at de fratrædende, der var villige til genvalg, valgtes. For Fædrelandet var denne ændring ikke noget offer, for blandt de fratrædende var to af Københavns grundejerforenings repræsentanter, den tidligere om­ T *9