HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Sigurd Jensen

således næsten en fordobling af det foregående års stemmetal, og 1874 havde ca. 1880 stemt, mod ca. 1000 året før osv.30 Men den alvorlig­ ste trussel mod højres dominans i borgerrepræsentationen lå i den stadige udvidelse af vælgerkorpset. I 1855 var betingelserne for del­ tagelse i kommunalvalgene i København blevet lempet. Grundejen­ dom og borgerskab var ikke mere nødvendige forudsætninger for valg­ ret, men skattecensus var stadig ret høj. Den var imidlertid derefter blevet væsentligt nedsat i 1861 og yderligere i 1865. Havde man en skatteindtægt på 200 rdr., hvad der normalt svarede til en årsindtægt på 500 rdr. og iøvrigt opfyldte de almindelige betingelser m.h.t. køn, alder, uberygtethed, selvstændighed, rådighed over eget bo etc., havde man stemmeret. Disse regler gjaldt til 1908. Den indtægtsstigning, der foregik i århundredets sidste del bevirkede, at man omkring 1890 måtte regne med, at alle borgere der havde indtægter på niveau med en faglært arbejder var stemmeberettigede. Højres trøst var bevidstheden om, at venstrefløjens folk var så dej­ ligt uenige. Socialdemokraterne var uenige med venstremændene, og disse havde deres interne stridigheder. Dets mareridt var, at venstre­ fløjen trods alle stridigheder skulle finde sammen. I 1876 skrev Fædre­ landet bl. a. følgende om onsdagsforeningen: - Ved sit eget mandtal er denne forening ganske vist endnu lidet farlig, men de socialistiske foreninger, der lider af en tilsvarende tørst efter magt og indflydelse, ville trods alle skænderier på valgmøder, sandsynligvis støtte venstres kandidater her i hovedstaden . . .31 - Årene 1877-79 var udramatiske for så vidt angik kommunalvalgene i København, men i 1880 var der en del uro. Redaktørgruppen kunne ikke rigtig holde sammen på styrkerne. Bladene bragte hele fire for­ skellige kandidatlister, hvorpå dog adskillige navne gik igen, og resulta­ tet var, at stemmerne faldt meget spredt. Ca. 2000 stemte, og medens den først valgte kandidat fik hele 940 stemmer, kom den sidst valgte ind på så lidt som 142.32 Selv om man naturligsus skal vogte sig for at overdrive en enkelt mands betydning, er det dog værd at bemærke, at 1880 netop var året, hvor C. St. A. Bille sagde farvel til københavnsk kommunalpolitik for at drage til U.S.A. til en diplomatisk post. Kun 23 år gammel havde han, endnu ikke færdig med sine juridiske studier, overtaget redaktio­ nen af Middagsposten, som samme år tog navneforandring til Dag