HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et selvbestaltet velfærdsråd

debat. Det var naturligvis et ikke uvæsentligt argument mod prøve­ afstemningerne i deres oprindelige form. Det at redaktørgruppen normalt gik ind for genvalg, når de af­ gående medlemmer selv ønskede det, kunne føre til pikante situationer som f. eks. i 1877 da Fædrelandet på den konto måtte bide i det sure æble og foreslå genvalg af Heymann. (Til det meget, man i forvejen havde mod ham, var i 1872 kommet, at han havde foreslået indførelse af en progressiv indkomstskat til kommunen, hvad man dog havde fået stemt ned).20 Fædrelandet måtte trøste sig med, at det få dage i forvejen havde fået lejlighed til at træde ham godt over tæerne ved omtalen af Industribankens generalforsamling. Industribanken havde en vanskelig periode.27 Redaktørernes holdning til grundejerforeningens kommunalpoliti­ ske engagement var iøvrigt ved at mildnes. Da Fædrelandet i 1876 glædestrålende meddelte sine læsere, at kandidaterne på den liste, som det havde opstillet sammen med Berlingske Tidende, Dagbladet, Dags­ telegrafen og Folkets Avis, alle var blevet valgt, kunne det højmodigt tilføje: — grundejerforeningens kandidat, fyringeniør Grove - mod hvem der iøvrigt ikke er det mindste at sige - fik kun 216 stemmer. - Men uden at strø sukker på tilføjede bladet derefter, at onsdagsfor­ eningens kandidat, grosserer Anker Heegaard, »der ingenlunde må forveksles med jernstøber Anker Heegaard« kun havde fået 1 1 5 stem­ mer det år.2S Fædrelandets forsonlige tone overfor grundejerforeningens kandidat er forståelig. Den pæne konservative forening og dens medlemmer re­ præsenterede i virkeligheden ikke nogen større fare for redaktørgrup­ pen og hvad den stod for. Men det gjorde onsdagsforeningen. Den var dannet i 1872 af cand. jur. Viggo Hørup og en kreds af radikalt orien­ terede venstremænd. Hørup var siden 1873 medarbejder ved venstres avis Morgenbladet. Han var højres skarpeste angriber, han glødede af had til de nationalliberale. 1876 blev han valgt ind i folketinget.29 Se, det var en farlig mand. Ham og hans forening måtte man passe på. En fare for højre lå i de lave stemmetal ved kommunalvalgene. Derfor prædikede redaktørgruppen atter og atter for sine læsere: pas på at de venstreorienterede ikke laver et kup. Det ses da også, at i de år hvor redaktørerne i særlig grad var på vagt og råbte op, blev stemmetallene sat betydeligt i vejret. De ca. 1900 stemmer i 1876 var 2 * 7