HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

»Copenhagen«s Maskinerie bleven bestemt til Onsdag Middag med »Christian d. 8de«. Invitationen til Schneiders gik altsaa ind og jeg ansaae heller ikke min Nærværelse af den Vigtighed, at jeg nok kunne anvende denne Aften til at gaae til Phisters istedenfor, siden det var Onsdag og saa- ledes fri, thi hver Aften spiller een af dem nesten bestandig. Jeg skriver altsaa en Billet til Madame Phister om Morgenen, hvori jeg siger, jeg vil komme om Aftenen og faaer til Svar, at det skulle være dem en stor Fornøjelse. Da jeg siger dette til Tante Augusta bliver hun høj- ligen fornærmet. Jeg kunde ikke gjøre noget ved den Sag, da den alle­ rede var arrangeret, og hun skiltes fra mig i Vrede. Jeg havde nyelig sagt Farvel til Peter og var saaledes lidt benauet om Hjertet før og blev det endnu mere ved denne Scene. Jeg besluttede derfor at gaae Kl. 5 ^ til Phisters og igjen derfra Kl. 9 for at gaae til Schneiders, som tænkt saa gjort, og dette forsonede dem igjen med mig. [Søndag] d. 27. September. Jeg kom altsaa til Phisters Onsdag Efter­ middag Kl. 5/ri. Det var temmelig tidlig og jeg gjorde Undskyldning derfor af ovennævnte Grund, som i Begyndelsen var dem imod. Ma­ dame Phister saae daarlig ud, da jeg kom, hun havde ligget og var nyelig staaet op. Hun var dog sød som sædvanlig og oplivedes lidt efter lidt. Det er sjeldent at see en Mand saa uafbrudt sidde om et Bord for at underholde Damer og dertil een, som nu her var Tilfældet. Han veg ikke fra os den heele Tid, og jeg kom ofte ind i dybere og mere private Samtaler med ham, og det syntes som om han engang, medens hun var ude, og vi sad aleene i Sophaen vilde sige mig noget om sin Forlovelse med denne Kone, efter at han i Forvejen havde om­ talt den forrige Kone205 for mig, som et blidt elskeligt Væsen, men afbrød sig selv igjen, da hun traadte ind. Jeg vilde gerne have haft Fortsættelsen derpaa, da det sikkert gjaldt hans Opførsel mod hende før, som ikke skal have været rigtig, eftersom hans krænkede Kjærlig­ hed gjorde ham opbragt paa hende. Da jeg nu denne Aften, da Talen kom paa Goldschmidt sagde: »Ak hans Jøde, den elsker jeg !« 200 slog han sine Hænder sammen, gjentog spørgende mine Ord, saae mig ind i Øjnene. Jeg blev ganske forfær­ det for ham, jeg troede jeg var sunket i det gode Omdømme, han havde for mig, men blev igjen beroliget ved at høre ham sige »Det 172