HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede

saa meget at see og tale med ham. Adolfine sværmer lidt for ham og spadserer i Maaneskin med ham, og vi driller hende derfor.

[Tirsdag] d. 18. August. Huset er blevet beriget siden jeg sidst skrev. Tante Recke kom hjem i Løverdags med Elisabeth. Igaar var Huset her og Giillichs103 i Rongsted. Vi spadserede om­ kring derude, besaae den saakaldte Ewalds Høj, hvor han skrev »Rongsteds Lyksaligheder« og kørte hjem over Hirschholm. Touren derud gik gjennem Kokkedal en yndig Eiendom med Udsigt over Sundet. [Ondsdag] d. 26. August. Torsdag d. 20 August tilbragte vi hos Giil­ lichs. Om Aftenen kom Saint-Aubain (Carl Bernhard) der lod til at være et meget underholdende Menneske.104 Om Fredagen kom Prind- sessens Vogn105 for at afhente Tante Recke til Fredensborg. Da Louise denne Dag spiiste hos Forstraad Recks100 kjørte Elisabeth og jeg et Stykke Vej med til det saakaldte Ellepindshuus10' for at spadsere hjem. Vi lagde først Vejen over Erlandsens Mølle108 og betragtede en Stund den smukke Udsigt. Næste dag [lørdag d. 22.] var der Middag paa Carlsberg109 hos Kammerherre Lerche.170 Prinsesse Juliane skulle spise der. Tante Recke var ogsaa buden og som Følge deraf kjøre med Prindsessen, da hun Dagen i Forvejen var taget over til Fredensborg. Louise og jeg gik saaledes ud af Fredensborgvejen i den Hensigt at ville møde dem, og vi havde heller ikke gaaet længe førend Vognen ogsaa kom, men den indeholdt kun Prindsessen med to af hendes Hof­ damer. Uden just at være ængstelige for hende opstod dog Lysten hos os til at gaae over til Fredensborg for at undersøge Grunden til, at hun ikke var med. Neppe var dette foreslag undsluppet mig, førend vi bleve indhentede af en Vogn, der skulde derover, og hvorpaa der just var Plads til os to. Den tilhørte en Slotsforvalter Qvistgaard,1 ' 1 og begge hans Døttre samt en Søn sad paa Vognen, af hvem vi bleve modtagne med stor Venlighed. V i jollede altsaa afsted, og fik en Kone til at gaae hjem for at melde det til Tante Mariane, men tillige sige, at vi agtede at komme hjem samme Aften. V i bleve kjørte lige hen til Leschleys og overraskede her Tante Recke saavel som hele Familien, der var sam­

167