HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

[Onsdag] d. 12 . August. Jeg befinder mig i dette Øjeblik paa det lille Tagkammer i Tante Reckes Taarn, for jeg er paa Frederiksborg, kan see paa Slottet og nyde den herlige Omegn, naar jeg vil. Jeg tog herud igaar med Diligencen og overraskede Louise og Tante Mariane, som var alene. Forrige Tirsdag reiste Wilhelmine og Ankers, jeg var oppe i Hotellet hos dem og saae dem fare afsted. Jeg maatte give W. det Løfte at komme til hende paa Fredrikshald i Høst, naar jeg kommer hjem. Den paafølgende Dag var jeg atter i Skoven med Etatsraad Hecquet. De andre Dage har jeg trasket med Moder paa Afskeds­ visitter etc. etc. og var hele Tiden spændt paa Faders Brev, som dog i Mandags indeholdt Samtykket om Prolongation hernede. I Søndags kom Lotz og Blaun hertil fra Hamburg. Jeg kunde ikke selv tage imod dem, da jeg var med Schneiders paa en Skovtour, og desuden »Copen- hagen« udeblev efter den bestemte Tid formedelest Taage. Touren gik først til Sorgenfrie, derefter kjørte vi en smuk Tour omkring Brede og Ørholm til Eremitagen, hvor vi drak vor Thee. Der var en paafal­ dende stærk Taage den Aften, det var som hele store Stykker Skyer var dratted ned paa Jorden. Dette var Moders sidste Skovtour her for denne Gang, thi igaar Middag Kl. 3 reiste hun, hvorpaa jeg en Time efter med Diligencen tog herned, da de første Dage ville være saa øde efter hende paa Holmen, især siden Onkel Peter ogsaa er lidt syg og gnaven. Imorgen møder Fader hende et Sted i Fjorden, hvor det nu kan blive. Godt er det ogsaa at hun har Følge i Lotz og Blaun. Men det er vel paa Tiden at jeg begiver sig ned i Stuen og hilser god Morgen paa Tante Mariane. Louise og jeg ligger denne Gang som et par Ægtefolk i en stor Seng nedenunder. [Lørdag] d. 75. August. Jeg kommer i dette Øjeblik fra: Indelukket, hvor Reinhardt, Louise og jeg har læst Welhavens Digte.101 V i var dobbelt modtagelige for hans yndige Poesie i den kraftige og smukke Bøgeskov, og Forskjellen paa den norske og danske Natur traadte der­ ved meer levende frem. Reinhardt læste »En Sommerdrøm« og »Eivind Bolt« medens102 vi to sad under en tyk Bøg og syede. Welhaven har en Broder her i Frederiksborg, og det morer mig altid 166

Made with