HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

mine Munter, hun har det paa en anden Maade. Hun er kun ganske nyelig confirmeret, saaledes ganske ung og uudviklet, men hos hende troer jeg der findes meer Kjæme, især naar hun faaer gaaet i nogle Aar og tænkt sig lidt om. Hun har derimod slet ikke noget indtagende Væsen, og alt hvad hun siger fremkommer paa en stiv, kejtet og ikke behagelig Maade. Ida gjør mindre af hende end af Cecilie. [Mandag] den 6. Juli. Jeg har i dette Øjeblik pakket mit Tøj til Fre­ deriksborg Touren, som skal gaae for sig om to Timer. I Løverdags vare vi da efter Bestemmelsen i Theatret og saae »Mac Allan«, noget højst unaturligt og urimeligt Sammenspind af Equivoquer og noget af det værste, jeg nogensinde har seet.144 Derefter udførte Fru Heiberg »Emilies Hjertebanken«. Jeg har seet hende heri for 6 Aar siden og bemærkede ogsaa at Aarene ikke var gaaede hende sporløst forbi, ihvor nydelig og gracieuse hun end var, kunde hun dog med Sandhed frem­ stille den femtenaarige livsglade Barnealder. Igaar Formiddag vare vi paa en Dejeuner hos Phisters. Uagtet jeg havde hørt meget Tale om, at der var saa nydeligt hos dem, saa blev jeg frapperet over det nette og smagfulde Arrangement. Hun er sød og aldeles privat, man sporer aldrig Skuespillerinden hos hende. Manden derimod opvartede meget med Historier. Jeg maatte love at spise til Middag med dem ganske alene Mandag otte Dage, og da skal jeg nærmere detaillere Huset. Igaar efter dette gik vi lidt op til Frederikke Cold. De har havt en højst ubehagelig Affaire i denne Tid, thi Christian Bartholin, som var Bestyrer af Borgerdydskolen har gjort Fallit. Det er tungt for Familien og de ere ogsaa meget meget ude af sig selv, de forlader Alle Byen for en Tid.145 Idag er da Christian Gandil reist til Rendsburg, det blev dog der­ til. De vare meget ærgerlige, da det ikke kunne lade sig gjøre at bytte med en Anden og saaledes meget uretfærdige i at bedømme Sagens hele Sammenhæng, eftersom de kun saa Tingene fra den Side, der streed mod deres Fordeel. Tante Christiane er Perlen af dem Allesammen, men hun er ogsaa Retfærdigheden, Sandheden, Mildheden og Ædelmodigheden selv. [Lørdag] den 1 1 . Juli. Her er jeg da tilbage igjen næsten ønskende, at jeg ikke var det, saa godt har jeg moeret mig paa denne Tour, ak det kjære smukke Frederiksborg kan jeg saaledes forlade dig! Disse tre 160

Made with