HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Sigurd Jensen

en liste offentliggjort i Fædrelandet. Den engere kreds (engere = snævrere) har altså omfattet de to blades redaktører og baggrunds­ grupper. Deres fællesliste fik iøvrigt ikke den helt store succes ved valget det år. Af de 12, der stod på listen, blev kun de seks valgt, og deraf måtte to endda nøjes med suppleantpladser, og af de valgte seks stod de tre tilmed også på andre lister end de to blades. Dagbladet havde endda gjort et særligt skrabud for håndværkerne, idet det skrev, at disse »billigvis« burde udgøre hovedstammen i borgerrepræsenta­ tionen. Men vælgerne fulgte ikke i særlig grad bladets forslag i så hen­ seende, for af de fire håndværkere Dagbladet havde foreslået valgtes kun én, bagermester C. F. D. Marstrand.17 Blandt de aviser, der mødte op med kandidatlister i 1857, var også Berlingske Tidende. Glemt var den knibske indstilling fra 1840, at sligt var i modstrid med afstemningstanken. Men 17 år er jo også en lang tid. Meget stod iøvrigt på spil nu hvor alt det tilvante syntes at være ved at falde: den regulerede næring, de gamle traditioner, ja, selv byens volde. Noget måtte der gøres, og Berlingeren skrev en ar­ tikel, der dementerer alle formodninger om, at det i disse år kun var den nationalliberale presse, der kunne skrive magtfuldt og muntert: - Møder og stemmer, det er det hvorpå det kommer an. Bagefter at jamre over, at et lille parti har domineret valgene, hører ingensteds hjemme . . . Er det ikke Eders egen skyld, I ældre, alvorlige og sindige mænd, borgere og embedsmænd - der lade dem, I kalde »skrålerne«, her som ved alle andre lejligheder gøre udslaget, fordi I ikke selv gide røre Eder af stedet. I ville hellere sidde hjemme i tøfler og slobrok end underkaste Eder det forfærdelige arbejde at gå ud kl. 10 og aflevere Eders stemmeseddel. - 18 A f de otte kandidater, Berlingeren anbefalede, blev de syv valgt, men flere af dem stod også på andre blades lister. Der var i det hele taget ikke længere noget særlig dybt svælg mellem de gammelkonser­ vative, der læste Berlingske Tidende, de »troende« nationalliberale, der læste Fædrelandet, og den nationalliberalt påvirkede, men ikke særlig stærkt politisk engagerede middelstand, som Dagbladet var så god til at få i tale. Det var derfor ganske naturligt, at den snævrere kreds, der forud for de københavnske kommunalvalg udarbejdede og agiterede for en kandidatliste, og som i en årrække havde bestået af Fædrelandet og Dagbladet og deres baggrundsgrupper, fra slutningen

1 4