HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

sjeldne i hendes Familie, og at hendes Moder endogsaa har været i Schleswig formedelst denne Sygdom. Hun er Søsterdatter af Schmidt- Phiseldeck, som man siger ogsaa skal have været saadan. Igaar Eftermiddag var Moder og jeg med Christian henne paa Christiansborg Slot for at besee det. Man er ifærd med Arrangemen­ tet til vor Konges Ankomst hertil, som skal være bestemt til den 13. Juli. Uagtet selve Slottet er langt pragtfuldere indrettet end Rosenborg, saa ejer det dog ikke de Skatte i sig som dette. Rosenborg interesserer mig ogsaa meer formedelst den rene gamle Smag, hvori det er bygget. Dette i Forening med det virkelig ærværdige som dette Slot har ved sig, gjør, at det for mig har noget langt meer interessant og tiltræk­ kende ved sig end Christiansborg med alle sine Silkefløjeler og Silke­ damaskes Tapeter. Man bliver her uvilkaarligt slaaet af Tanken om det Forgjængelige og Forfængelige, medens Rosenborg hæver sig som et stolt Minde om henrundne Aarhundreder. [Torsdag] d. 25. Juni. Igaar St. Hans Dag var Ida og jeg igjen paa en Kjøretour med Etatsraad Hecquet, denne Gang fra Kl. 10 om For­ middagen til Kl. 1 1 om Aftenen. Vejret var rædsomt, da vi kjørte ud, og da vi kom til Ermelundshuset maatte vi drikke vor Caffe inde, i Stedet for vi ellers skulde have drukket ude i fri Luft. Det øste ordent­ lig i Spande ned fra Himmelen og store Søer dannede sig i vore Kaa- ber, medens vi sad i Vognen, uagtet Etatsraaden og jeg sad under Caleschen og Ida, Agnes Torp 110 og Lotte Valentin beskyttede sig saa godt de kunne under en stor Paraply mod Elementernes Rasen, men det nyttede dem ikke stort. Paa engang tog Vinden fat i dem og vræn­ gede dette Uhyre af en Paraply til stor Latter for os allesammen, da Ingen af os havde Kræfter til at rette den. Tilsidst maatte Kudsken standse Hestene og paatage sig denne Affaire. Da vi nu i god Ro og Mag havde drukket Caffe lod Etatsraaden Kudsken sætte Ruffet paa Vognen, saa det blev til Kareth og vi kjørte videre gjennem Dyrehaven til Bellevue. Men fra det Øjeblik af vi skulle sætte os i Vognen var Uvejret ophørt, og om der end ingen Sol var, var det dog saa stille og Luften var saa varm, at vi meget fortrød det Fængsel vi nu befandt os i. Imidlertid trøstede vi os ogsaa her, thi vi begyndte at synge af fuld Hals og improviserede Taler og Vers, alt ! 5 4