HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede

Igaar Eftermiddag gik vi allesammen derfra ud i Tivoli og kom ikke her hjem paa Holmen førend henved 12. Vi skulde have været i Theatret i Aften for at see »Hans Heiling«,113 men formedelst ind­ trufne Omstændigheder kan denne ei gives, vi bliver altsaa paa Hol­ men for at modtage Hecquets, som kommer her i Aften. Dagen efter [ fredag ] d. 1 9. Juni. Eftermiddag. Ida og jeg endte Da­ gen igaar med at tage os en lang Promenade fra Vestervold til Øster- vold, Grønningen, Toldboden og hjem. I Formiddag har hun været med mig hos Fru Schmidt-Phiseldeck, denne mit Barndoms- og Ung­ doms Ideal; jeg seer nu rolig tilbage til den Tid, som en længst for­ svunden. Vi traf hende hjemme og sad en Stund hos hende. Denne Dag har været stegende heed, og jeg var næsten opgivet, da jeg i For­ vejen havde afhentet Ida ved Vestervold; det var hendes Tegnedag, hos Wilses, og da Volden ligger ligeoverfor saa spanculerede jeg et Par Gange forbi Vinduerne, indtil min Fille kom trippende ned efter mig. Vi to har hele Eftermiddagen siddet nede i et af Fysthusene i Haven og læst højt af Ingemanns Digte. [1 Søndag ] Eftermiddag 2 1. Juni. Jeg kommer fra Haven, hvor de An­ dre sidder og sye og strikke. Jeg kan ikke være flittig paa Sommerhel­ ligdagene, naar det ikke behøves. Jeg havde Fyst til, jeg veed ikke selv hvad, til at kjøre ud, eller idetmindste til at spadsere paa Fangelinie, men Onkel Peter har jo den besynderlige Idee, at vi skal være samlede her hjemme om Søndagen, ikke engang en Spadseretour, ja det er dog godt her er en Have til Huset. Tanterne Mariane og Fouise har rigtig­ nok været her til Middag, men jeg savner alligevel noget, Schneiders er ude til Middag hos en Bekjendt i Fyngby, ellers havde vi fundet paa noget. Fredag Aften havde Ida sine to Veninder Cecilie Wilse114 og Wilhclmine Munter,115 to nette Piger, uagtet de i Forening med Elisa­ beth pjattede ganske godt den Aften. Jeg forekom mig selv saa gam­ mel imellem alle disse Knopper og maatte undertiden tvinge mig til at følge dem i deres lette Samtale. Cecilie har et behageligt Ydre, og jeg har spaaet Ida, at hun meget snart bliver forlovet. Wilhelmine Munter har slet ikke noget videre Udvortes. En tung Sky synes altid at hvile over hendes Pande, og som man er saa villig til at udtyde, naar man hører, at Sindsygdom ikke er

*53