HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

yndig Aften, Vinden havde aldeles lagt sig, ikke et Blad bevægede sig. Vandet laae saa drømmende for os og et let Taageslør hvilede over det, medens tre fuldproppede Dampskibe afvexlende kom og gik. Der var et Menneskemylder, som var ganske merkværdigt, især naar man tænker sig, at alle andre lignende Etablissementer igaar var ligesaa meget besøgte. Da vi skulle kjøre hjem, følte vi nogle Draaber, vi blcve da lidt ængstelige for at blive gjennemblødte paa den lange Vej og til­ hyldede vore nye Hatte og Parasoller paa bedste Maade med Lomme­ tørklæder, men der blev ikke noget videre af Regnen, og det var en yndig Hjemkørsel ad den nyelig iforvejen vandede Strandvej. Der var hele Rækker af Vogne, der jo ikke kunne existere, dersom Støvet ikke havde været dæmpet med de fortræffelige Vandindretninger, som man her bruger saa meget.90Mine Øjne og Tanker var fæstede paa det yn­ dige Sund, der saa stille og roeligt laa for os, paa den ene Side og paa den anden Side de smukke Landsteder, hvis Beboere i Almindelighed sad ved Aftenmaaltidet, stærkt oplyste af Lamper og Vindverne til Vejen aabne. »Lykkens Yndling«91 kom atter ofte i mine Tanker og bidrog ikke lidet til at gjøre den Stemning jeg var i skjøn. Elisabeth og jeg sad paa samme Sæde og lige saa talende og muntre, som vi havde været paa Udkjørselen, ligesaa stille og tause, men derfor ikke mindre tilfredse vare vi paa Hjemtouren, jeg troer vist vi begge vare grebne af een og samme Følelse. Det var virkelig en poetisk skjøn Aften. Da jeg havde klædt mig af igaar Aftes gik jeg ind til Ida, hun var allerede i Seng, jeg maatte jo fortælle hende om hendes »Chimse«, som jeg havde seet, jeg kunne ikke gaa i Seng, førend jeg havde givet hende den Nyhed at sove paa. i [Tirsdag] den g. Juni. Igaar blev Ida og jeg enige om, at gaae ud sammen, vi expederede nogle Visiter og Boutiquer og kom saaledes ogsaa paa Østergade. Hvem skulle vi møde Andre end Lieut. Børre- sen, han gjorde en Stands som en pludselig Gjenkjenden, vi var just udenfor en Destilateur, hvor vi skulle ind og kjøbe noget, og ved at vende mit Ansigt mod Gaden saae jeg ham kikkende ind af Vindvet efter os. Da vi kom ud paa Gaden meddelte jeg det til Ida, og idetsamme saa vi ham vimse forbi os nedover Høibroplads, vi maatte nu gjøre en

1 4 8