HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et selvbestaltet velfærdsråd

endog usædvanlig mat, og stemmetallet var helt i bund —af 2308 vælgere stemte kun 325.14 I løbet af 1850’erne gik aviserne i højere grad end tidligere over til personkarakteristik af kandidaterne. Den kunne være ganske nær­ gående, men havde ofte en sirlig form, der afvæbner noget. F. eks. foreslog Fædrelandet i 1854 genvalg af de repræsentanter, der var på valg, med undtagelse af »prokurator Alberti, der næppe ønsker at gen­ vælges, da han ikke har set sig i stand til uden særdeles sjældent at besøge forsamlingen i de forløbne seks år«.1 ’ Bladene kunne endda formulere et UD med den største courtoisie, som da Dagbladet i 1856 skrev om nålemagermester F. C. Hjorth, at han nu, efter i en årrække at have ydet kommunen sin tjeneste, havde opnået en så høj alder, at »det ville være ubilligt længere at påbyrde ham en borgerrepræsen­ tants besværlige stilling; hr. Hjorth har et gyldigt krav på sine med­ borgeres erkendtlighed for den virksomhed, han gennem et langt og hæderligt liv har udviklet til kommunens bedste«.10 Aviserne var ikke blinde for, at det i alle tilfælde drejede sig om ganske indflydelsesrige folk i en ret lille by. Et fejltrin, en fornærmelse, kunne koste dyrt i form af tabte abonnenter. I det sidstnævnte tilfælde gjorde det sig nok også gældende, at der var tale om en håndværksmester, og Dagbladet indtog ikke samme nedladende og sure holdning til håndværkerne som Fædrelandet. Fædrelandets redaktion - Carl Ploug og /. F. Giødwad —havde siden det heldige udfald af deres bestræbelser i 1841 haft den skik, at de og deres nærmeste politiske venner mødtes nogle dage før kommu­ nalvalget og diskuterede sig frem til en kandidatliste, som derefter blev offentliggjort i bladet, og som altid fik stor betydning for valgets ud­ fald. Andre aviser fulgte efter, således Dagbladet hvis redaktør (fra 18 5 1) C. St. A. Bille fik overordentlig stor indflydelse i denne sam­ menhæng. Hvordan disse tilrettelægningsmanøvrer udviklede sig i alle detailler kan ikke følges gennem det tilgængelige materiale, men det kan f. eks. nævnes, at Dagbladet i 1857 skrev, at da man desværre endnu ikke var kommet så vidt som til at afholde almindelige for­ beredende møder før de kommunale valg »have vi anset det for rettest i år ligesom tidligere efter rådslagning med en engere kreds at foreslå nogle kandidater til vælgernes opmærksomhed«. Det fremgår af et lidt senere nummer af samme avis, at dens kandidatliste var identisk med

* 3