HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede

blandt andet paa den meget omtalte Marienhøj, som ligger i den ne- derste Deel af Haven og som var saa yndig en Theeplads. Da Tante Recke blev gift, boede hun og hendes Mand der, og da var Moder nok der paa mangen en Fest, som gaves paa Holtegaard. Blandt andre Dage var Tante Reckes Geburtsdag den 18. September en staaende Fest med coulørte Lamper i Haven. Recke bestyrede nok Ejendommen daarlig, der begyndte allerede da at forfalde. Jeg syntes ikke jeg kunne komme hjem til Moder uden at have seet Holtegaard. Tante Christiane har foræret mig et par Thekopper, som Cecilie altid plejede at drikke af til en Erindring om hende og hermed siger jeg Kjøbenhavn Farvel. Christiania den 16. Ju li 184.0. Min Ankomst tilbage til Hjemmet var naturligviis glædelig. Moder havde holdt Øje med os i Vindvesspejlet og kom selv og lukkede op for os. Der var naturligviis mange Spørgs- maal at besvare, mange Hilsener at bringe. Jeg blev skammelig mis­ handlet herpaa Tolboden, alt mit Tøi blev rystet ud og en heel Deel Smaaarbejder, som vare paabegyndte til Sølvbrylluppet07 herhjemme næste Aar maatte jeg betale Told af ligetil mine egne nye Klæder. Før jeg glemmer det maa jeg endnu tilføje nogle Optegnelser fra mit Ophold i Kjøbenhavn. Tante Mathilde var fremdeles daarlig, da jeg forlod hende, hvorfor jeg ogsaa sagde hende Farvel for evig. Jeg venter ikke at faae hende meer at see.GS Hele Familien fulgte mig til Toldboden. Onkel Schnei­ der helt ombord, det var ikke let at skilles fra alle de elskværdige Men­ nesker. Desuden havde jeg i andre Henseender havt et meget rigt Ud­ bytte af mit Ophold der. Det var altsaa med en vemodig Følelse jeg forlod den for mig saa kjære By. Ankeret blev snart lettet og vi strøge forbi Spidsen af Langelinie, hvor de danske Medicinere gave sine norske Colleger et rungende Hurra, som af disse blev besvaret. Lidt efter lidt tabte vi Kjøbenhavn af Syne med alle dens Taarne, vi spadserede op og ned af Dækket og betragtede den deilige Strand, som seer ud som en eneste stor Have. [Skildrer dernæst at Cecilie står og vinker, da skibet passerer Hel­ singør.]

H 3