HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede

jeg skrev i denne Bog, men naar jeg ikke har noget særdeles at op­ tegne, saa trætter det baade at skrive og læse det igjen. Dog maa jeg tilstaa, at der er en stor Deel Dovenskab med i Spillet, thi saa ganske blottet for Emner har jeg ikke været. Saaledes har jeg f. Ex. været paa bal paré58 paa Chrsitansborg Slot. Det var af den Slags Baller, man ikke glemmer saa hastigt, man maatte mere betragte det som et Skue­ spil end som et Bal. Den deilige Riddersal, den uendelig Mængde pyn­ tede Damer, det var rigtignok et imponerende Syn. De Kongelige var meget nedladende og venlige, de gik omkring som de vare andre Gjæster. Prinds Ferdinand og Kronprindsen var meget ivrige Dandsere, den sidste dandsede dog meer som en Matros, intet Under, han var jo den Dag bleven Vice-Admiral! Onkel Schneider, som er saa sød og venlig, fulgte mig og maatte i den Anledning lade sig sy et par sorte Knæbensklæder, dertil havde han da sort Kjole. Jeg var hvid og havde anstrengt mig saa godt jeg kunde. Uagtet vi boede ligeoverfor Slottet maatte vi lade Karethen, som vi kjørte i, bringe os langt hen forbi Højbroplads, thi vi maatte kjøre i Række eftersom vi kom, jeg tror vi vare to Timer om Vejen til Slottet. [Fredag] den g. Ju li 1840. Atter en Maaned siden jeg skrev, og dog har jeg siden jeg skrev igjen oplevet adskilligt. Rudolph ’9 har tilbragt tre Uger her og nu er Peter00 her. Den Dag Rudolph skulde komme med Dampskibet fra Kiel gik jeg ud for at møde ham. Da jeg kom­ mer paa Pladsen udenfor Amalienborg Slot seer jeg paa den anden Side af Equester-statuen en liden Gut. Jeg saa paa ham og han paa mig. Da jeg var kommet forbi, vender jeg mig om, for at see efter ham, ligesaa gjør han, vi stod en Tid og saa paa hinanden indtil jeg udraabte: Rudolph efter den pene lille Gut, i et Øjeblik vare vi Side om Side. Det var min elskede Broder, til hvis Ankomst jeg havde glæ­ det mig saalænge. Dampskibet var kommet før man havde sagt mig det, uagtet jeg var ilet ud alene uden Følge for at komme tidsnok. Da han nu forgjeves havde seet efter nogen til at møde sig og han ingen fandt besluttede han sig til at gaa til Gammelholm, hvor han skulde bo. Hvor var jeg ikke stolt af min lille Broder, han var bleven saa smuk fandt jeg og var saa glad, saa glad! Nogle Dage forinden havde jeg fundet en Straahat i et Vindve paa

1 4 1