HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

her i Huset, men jeg troer nok de elskende har sine Sammenkomster hos Hecquets. Jeg har igjen for en Ugestid siden været paa Bal i »Borups Sel­ skab«, hvor jeg morede mig meget godt. Alt mit Tøi blev baaret over paa Holmen i en stor Kurv, hvor jeg klædte mig paa. Vi havde en Friseuse til vort Haar og Cecilie, som selv er en nydelig Baldame, hjalp til at pynte os. Jeg dandsede 2de Vals og Cotillon med Lieutenant Børresen, forresten var der lutter fremmede Mennesker; jeg var dog saa heldig at dandse alle Dandsene. Vi kom ikke hjem før kl. 4F2 om Morgenen. Bolette og jeg var eens, og da vi jo endnu havde Hofsorg saa vare vi i hvidt Linon ’ ’ med et hvidt Skjærf paa den ene Side iste- detfor Livbaand, dertil en sort Blomst paa Hovedet. Cecilies Afreise blev dog udsat en 14 Dages Tid, og glad er jeg. [Tirsdag] den 5. Mai 1840. Paa Grund af det uhyre lange Mellem­ rum, der er siden jeg sidst skrev, er det nu Dagen før min Geburtsdag, og jeg griber Pennen for at nedskrive nogle Tanker. Det er imorgen den 6te Mai, men den bliver vist ikke saa glædelig, som den altid har været i mit kjære Hjem, om ikke af anden Grund saa fordi den stakkels Tante Mathilde atter igjen er bleven syg. [Skildrer, at hun drømte, at Tanten var død.] Bolette og jeg ere begyndt at tage Sanginformation hos Hr. Hille- brandt,50 vi har nu havt omtrent 1 1 Timer sammen. [ Onsdag ] den 6. Mai. Den første og maaske eneste jeg oplever i Kjø- benhavn. Her var en heel Deel Gratulanter i Formiddagstiden, siden det hører til de sjældne Tilfælde, at jeg oplever denne Dag her, saa vil jeg optegne dem som vare her. Frederik og Marie Hecquet, Marie Nørregaard, Louise Gandil, Augusta Heltzen, Bolette, Elise, Antoi­ nette,57 Tante Louise, Jacobine Gjertz, Frøken Schneider. Imorges tid­ lig var Onkel Fritz hos mig, det er altid hans Tid før han gaar paa Contoiret. Alle de unge Damer tilligemed Tante Louise og Frøken Schneider er buden igjen til Aften. Tante Mariane derimod har spist her til Mid­ dag. Kl. 6 skulde jeg have spillet med Luders, men han kom ikke. [Søndag] den 7. Jun i ( iste Pintsedag ) . Det er nu en Maaned siden 140

Made with