HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede

[1 irsdag] den i g. Februar 1840. De offentlige Fornøjelser ere nu igjen i fuld Gang saaledes var jeg igaar i Borups Selskab, og jeg gjorde vel for 8 Dage siden et Bekjendtskab, som er værd at optegne nemlig med den store Thorvaldsen. Han sad ikke langt fra mig, saa kommer jeg til at sige til Tante Augusta, ved hvis Side jeg sad: »Hvor lykkelig den, som kunde faa tale med Thorvaldsen«, » Ja det kan Du saamæn godt komme til« svarer hun, faaer fat i Onkel Fritz, som kjender ham me­ get godt, og inden jeg vidste et Ord deraf var Presentationen fore- gaaet. Jeg fik dog ikke talt stort med ham, da jeg blev saa befippet i det Samme, saa jeg ikke vidste, hvad jeg skulde sige til ham. Fader havde sagt til mig førend jeg reiste, om jeg gjennem Onkel Fritz kunde skaffe ham en Tegning af Thorvaldsen. Dette Emne kom paa Bane, men jeg var saa benauet, at jeg lod mig glide ned paa den le­ dige Plads ved mig, hvorpaa Onkel Fritz lod mig reise mig igjen, det var ikke passende at sidde ligeover for en saa stor Mand. Igaar var vi igjen der, og jeg saa atter Thorvaldsen, som ogsaa havde indfundet sig, men da talte jeg ikke med ham. Cecilie Steenberg var med os igaar i Borups Selskab, jeg var ovre paa Holmen igaar Formiddag med Biletter til hende saavel som til Louise og Bolette. [Går sammen med Cecilie til Conditor Kromejer i Vimmelskaftet og bliver forfulgt af en løjtnant, som Cecilie mener hun har truffet hos kommandør Krieger.j [Onsdag] den 26. Februar. Jeg var den Dag paa Holmen fra Morge­ nen af. Da vi havde drukket Formiddagskaffen spadserede Bolette, Louise, Cecilie og Augusta Heltzen ogsaa en norsk Dame, som er i Huset hos Onkel Peter, og jeg ud i Grønningen i det yndigste Vejr og derpaa tilbage igjen til Holmen. Nogle dage senere. Fru Steenberg52 er kommet til Byen, hun har invi­ teret mig til Helsingør; om otte Dage sidder Cecilie i Helsingør. A f­ skeden med hende bliver lidt svær. Jeg troer nu med Vished, der er noget igjære med Louise og Ludvig Jung, men som de ikke tør declarere af Frygt for Onkel Peter, som er vred paa Alt, som hedder Jung.53 Christoffer Jung54 gaaer her rigtig­ nok som Informator, ellers fik ikke han Lov heller at sætte sine Been

r39