HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

C hr. Gandil

- Sommeren 1832. Vi var dengang ogsaa paa Fredriksborg og spad­ serede engang langs med Søen med Ditlev, som var i let Sommerdragt, pludselig lader han sig falde ud i Søen til vor store Forskrækkelse, men vi opdagede snart, at det var gjort med Villie, og vi gik videre. Han gik dryppende vaad hjem. Den Sommer boede vi hos Schneiders. Han havde dengang endnu ikke faaet sin Arv, men pr. Spekulation kjøbt en Gaard i Laxegade, som han dog skilte sig fra nogle Aar efter. Her i Laxegade stod just en Etage ledig, hvoraf vi benyttede nogle Værelser. Da jeg led af Kirtelsygdom blev jeg tilraadet at drikke Agernkaffe,40 som jeg da blev serveret med om Formiddagen paa samme Tid, som de Andre drak sin ordentlige Kaffe. Elisabeth og jeg havde vor Plads ved Vindvet i den skraa Spisestue til Gaarden, da Vindvet var aabent paa Grund af den hede Sommer, foretrak jeg at lade min Agernkaffe gaa ud af det aabne Vindve. Det varede ikke længe inden mit Filou- rerie blev opdaget, thi hele Muren, som nylig var blevet hvidtet var end yderlig blevet prydet med brune Striber af min Agemkaffe. Senere maatte jeg drikke den under Kontrol. Gustav Schneider47 var dengang Aspirant til at blive Søcadet og boede paa Østerbro hos Capt. Petersen48 som var norsk af Fødsel, for at nyde privat Undervisning; han havde nok ikke været rigtig flittig paa Skolen, men han blev alligevel ikke Cadet og er Landmand, jeg har ikke set ham siden og faaer vist ikke ham at se denne Gang. Onkel Peter var dengang ikke Commandeur og Equipagemester og boede ikke paa Holmen, han kaldtes Capitain og boede i Nyboder.49 Jeg erindrer vi var derude en Aften samlede med Familien; til Aften lavede vi varm Punsch til Smørrebrød. V i Børn sad i et andet Værelse og tog os selv tilrette, formodentlig har jeg faaet lidt meer af den stærke Drik end jeg egentlig taalte, thi da vi gik hjem om Aftenen gjennem Store Kongensgade støttet af Onkel Louis50 og en anden, gik jeg hele Tiden og gjorde ham min Kjærlighedserklæring, naturligviis gjorde jeg galt værre for at være morsom, et 10-aars gammelt Barn kan finde paa meget. Næste Dag fik jeg dygtig Skjænd af Moder. Tante Louise, som havde været i Huset hos mine Forældre siden deres Bryllup, og som vi Børn ofte var træt af, blev ikke tilbage i Kjø- benhavn, men fulgte hjem med til Norge, hvor hun endnu var i mange Aar, jeg tror i det hele taget en Snees Aar. Efter denne lille Digression vender jeg tilbage til Nutiden.

1 3 8