HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gand.il

!

er bleven tilkaldt, det er først i de sidste Dage, hun er begyndt at komme sig lidt i nogle Henseender, i andre derimod er Forskjellen høist ubetydelig ja neppe synlig. Hun er sig selv ikke altid bevidst. [Tirsdag] den 14. Januar 1840. Jeg har endnu ikke optegnet noget i min Dagbog siden det nye Aar indtraadte. Gud ske Lov, dette forløbne Aar har for mig og mine været godt. Gid jeg maa opleve Enden af dette Aar med ligesaamegen Tilfredshed som ved det nys forløbne. Jeg har endnu ikke gjort Regnskab for min Færden i Julen, naar jeg und­ tager lille Juleaften hos Frøknerne v. Hemmert, som i Paranthes sagt arvede paa samme Tid som Onkel Schneider den rige Onkel i Hol­ land39 og saaledes ere meget velstaaende. Derefter kom den store eller egentlige Juleaften, den blev tilbragt hos os som enhver anden Aften. Dette var for mig temmelig trist, jeg som var vant til Juletræ og alt andet, som forherlige denne skjønne Aften, mine Tanker droges mod Hjemmet, men jeg holdt Ørene stive. iste Juledag var jeg til Aftensang i den ligeoverforliggende Holmens Kirke med Onkel Schneider og hørte Dr. Balthasar Miinter,40min Fa­ ders gamle Skolekammerat. Han er den bedste Predikant, jeg har hørt, det var baade alvorligt og kraftigt. Om Aftenen gav og fik vi vore Julepresenter, ved at spille Lotteri om dem, som jeg fandt var en mindre heldig Maade, ialfald for Voxne. 2. Juledag var Elisabeth og jeg hos Onkel Fritz, hvor der ikke var andre end os To. 3. Juledag vare vi paa Holmen, hvor der var Juletræ og en lille Present til hver. Nytaarsaften Formiddag var jeg til Chocolade hos Munchs. Da vi skulde gaa proponerede jeg at spadsere en Tour, som blev antaget af Fru Schmidt-Ph., som ogsaa var der samt af Fru Munch, Emma41 og Nina. V i gik en lang Tour om Volden og da vi skiltes fra Munchs paa Østergade fulgte jeg Fru Schmidt-Ph. hjem, hun bad mig snart at besøge sig, da jeg Søndag Formiddag gik med Emma Munch for at gratulere hende til hendes Fødselsdag var hun ikke hjemme. Nytaarsdag var jeg i Christiansborg Slotskirke og hørte Pauli,42 men jeg synes langt fra saa godt om ham som Munter, han forekom mig altfor blød og havde et vel blomstrende Sprog.

136