HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Chr. Gandil

Alle beklage naturligviis mig, som er kommet til Kjøbenhavn for at more mig, nu da alle offentlige Fornøjelser indstilles. Det Højtidelige, som Tiden bærer i sig har dog for min ungdommelige Fantasie sin Interesse; hver Eftermiddag ringe alle Byens Klokker, og man taler ikke om andet end Sørgedragt, som jeg nok ogsaa maa iføre mig og »Lit de parade« og Bisættelsen. Nogen tid senere. Jeg har nu seet den meget omtalte »Lit de parade«, det var et imponerende Syn at see den gamle Konge som et Voxbillede med det hvide Haar og hvide Knebelsbarter ligge i sin Kroningskappe paa en Seng med hvide Atlaskes Puder. Han var vist iført hele sin Kroningsdragt, paa Fødderne havde han hvide Atlaskes Sko, han var sig selv saa lig. Jeg havde netop seet ham nogle faae Dage før han blev syg.30 Det var en Morgen tidlig, jeg var endnu ved mit Toilette, da jeg mærkede noget foregik paa Gaden, ved at see ud fik jeg Øje paa en Deel Militaire til Hest, iblandt dem var ogsaa Kongen omgivet af sine Cavalerer, han skulde ud til Fælleden den Morgen for at overvære nogle militaire Øvelser, han saae jo lidt sammenfalden ud, men han reed da i smaat Trav. Dette var maaske hans sidste Ridetour, thi faa Dage efter hørte jeg, at Kongen var saa daarlig, at man frygtede for hans Liv, det var ikke alene hans vanlige Hoste, som var tiltaget i en foruroligende Grad, men derhos Feber og Afkræftelse. Hans Liv hang i en Traad, i nogle faae Dage var Alt forbi. Men tilbage til min Tour paa Amalienborg. Der var en uhyre Men­ neskesværm, som vilde see et Glimt af den elskede Konge, man maatte have Billetter for at indlades, takket være Onkel Peter, med hvem jeg fulgte, var jeg af de Lykkelige som kom ind. Omkring Liget stod en Rad sorte Tabouretter, hvorpaa alle hans Ordener laa. Omkring disse og paa Væggene, som ogsaa var drapperet med sort Klæde, brændte en Masse Voxlys, dyb Taushed herskede, man maatte kun passere L i­ get og derpaa gaa ud af en anden Dør, da vi kom udenfor var hele Amaliegaden sort af Mennesker. Nogen Tid efter var jeg atter med samme Følge paa Amalienborg for at se Kongens »Castrum doloris«, som igrunden var et meer pragt­ fuldt Syn, end det vi første Gang saae, men det havde dog ikke for mig den Interesse. Kisten var overtrukket med sort Fløjl, rigt forsiret med Guldarbeide, J34

Made with