HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et selvbestaltet velfærdsråd

for de handelslav, der ikke var repræsenteret i forvejen samt at få repræsenteret »den talrige og vigtige, men hidtil aldeles urepræsen­ terede mosaiske menighed«. Der var også dem der havde ment, at der burde flere jurister ind, men gruppens endelige indstilling viser, at de må have udgjort et mindretal. Gruppen diskuterede en række navne, og bladet røber, at diskussionen til tider var ret voldsom. Man sluttede af med en afstemning, og bladet meddelte de i o navne man var nået frem til.9 Det rigtige valg viste, at gruppens og Fædrelandets bestræ­ belser ikke havde været forgæves. Otte af listens ti navne blev valgt.10 Fremgangsmåden med at lade en lille udvalgt kreds mødes og finde frem til en række kandidater, som avisen derefter kunne føre frem, havde følgelig vist sig ganske effektiv. Det skrev man sig bag øret. Kredsen bag Fædrelandet blev nu en magtfaktor ved de følgende års borgerrepræsentationsvalg. Men ikke alle vælgere ønskede at bøje sig for de nationalliberales diktat. Håndværkerne strittede imod. De stod imidlertid af flere grunde ret svagt. Da industriforeningen blev stiftet i 1838, havde de været med sammen med fabrikanterne. Men de var hurtigt blevet lidt betænkelige ved selskabet. De to grupper så ikke ens på spørgsmålet om de gamle lavsrettigheders bevarelse. Så i 1840 havde håndværkerne oprettet håndværkerforeningen. Både den og industriforeningen var aktive forud for borgerrepræsentationsval­ gene, men håndværkerne klarede sig ikke særlig godt, formentlig fordi ret få af dem interesserede sig for sagen. Ved valget i 1843 var det de to foreninger samt kredsen bag Fædre­ landet, der dominerede valget. De to foreninger fik en fælleskandidat ind, nemlig malermester P. G. Wørmer; tre kandidater, som havde støtte fra industriforeningen og Fædrelandet kom ind, nemlig agent /. C. Lund, grosserer N . J . Meinert og urmagermester H. Kuh i; indu­ striforeningen fik desuden to kandidater ind, som den var ene om at støtte, teatermaler Troels Lund og brændevinsbrænder P. C. Olsen, medens Fædrelandet var ene om at støtte den betydeligste personlig­ hed blandt de indvalgte, brygger /. C. Jacobsen. Fædrelandet hoverede en del over, at håndværkerforeningen ikke havde fået andre kandida­ ter ind end dem, der også havde fået støtte fra anden side. Ja , Kuhi var endda blevet valgt til trods for at håndværkerforeningen direkte havde modarbejdet hans kandidatur. Fædrelandet anslog håndværker­ foreningens styrke på valgdagen til ca. 150 stemmer og tilføjede over

Made with