HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Sigurd Jensen

altså - efter dette blads mening - værsgo selv sætte sig ned, læse listen med de godt 1900 navne igennem og træffe sit valg.4 - Man får en grim mistanke om, at Berlingeren gerne så, at valget blev noget roderi og dermed en fiasko. De øvrige dagblade var anderledes hjælpsomme, ikke mindst Fædre­ landet, som dels i al almindelighed var interesseret i, at valget blev en succes, dels helt specielt var opsat på at få sine egne - nationalliberale - kandidater ind. Dagen sørgede for lidt polemik omkring Balthazar Christensens person,3 og Kjøbenhavnsposten, som var bekymret over den ringe deltagelse ved prøvevalgene, mødte frem med sin helt pri­ vate kandidatliste med navnene på 20 næringsdrivende, ti handlende og ti håndværkere, som ganske vist ikke havde fået ret mange stemmer ved prøvevalgene, men som bladet fandt kvalificerede.0 Meningen med denne liste var utvivlsomt at vende interessen væk fra Fædrelan­ dets akademikerkandidater, der havde domineret så stærkt ved prøve­ valgene. Valget den 9. april fulgte stort set retningslinierne fra prøvevalget på d’Angleterre. Kun to af de fem, der var blevet peget på ved håndvær­ kernes prøvevalg, blev valgt ind, nemlig jernstøber Lunde og tobaks­ fabrikør N. F. Bonnesen, altså i virkeligheden snarere industridrivende end håndværkere.7 Den første borgerrepræsentation kom til at bestå af 16 handlende, 7 fabrikanter, 7 egentlige håndværkere og 6 »nye bor­ gere«, dvs. folk der havde løst borgerskab for at kunne stemme uden at være næringsdrivende.8 Valget i 1841 skulle finde sted onsdag den 17. marts, og 15. marts kunne Fædrelandet meddele, at »nogle vælgere og virksomme med­ lemmer af kommunen« havde været forsamlet for at overveje hvem de skulle anbefale ved det kommende kommunalvalg. - Marstrands »selvbestaltede velfærdsråd« toner frem! De fremmødte var blevet enige om, at de 10 pladser der skulle be­ sættes (syv repræsentanter og tre suppleanter) burde besættes med tre grosserere, seks af detailhandler- eller håndværkerstanden og en af »de videnskabeligt dannede«. Man skulle egentlig synes, at med de fem videnskabeligt dannede, der allerede sad i forsamlingen, var denne gruppe tilstrækkeligt repræsenteret. Der var imidlertid en bestemt mand, kredsen havde i tankerne —magister D. G. Monrad. Fædrelan­ det oplyste iøvrigt, at det lå gruppen på sinde at få repræsentanter ind

1 0