HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København 18 5 0 -^ 14

Det er ikke muligt at føre den her gengivne undersøgelse over den udenlandske arbejdskrafts betydning for industrien videre på grund­ lag af de følgende industritællinger i 1906 og 19 14 , idet man her ikke redegjorde for industribefolkningens fødesteder. Når interessen for dette problem ophørte, er det næppe uden forbindelse med, at det udenlandske indslag efter århundredskiftet reduceredes ganske stærkt i takt med den formindskede indvandring. De ændringer, der fandt sted i den københavnske erhvervsstruktur mellem 1901 og 19 16 , er det vanskeligt klart at definere, idet den kø­ benhavnske erhvervsstatistik i 19 16 foruden de indlemmede områder også omfattede Frederiksberg og Gentofte, og ikke mindst denne sidste bydel har i sin struktur adskilt sig radikalt fra det øvrige København. Med dette forbehold in mente kan man imidlertid konstatere, at de ændringer, der fandt sted, sandsynligvis i mindre grad berørte mænd end kvinder. Det turde ganske groft fremgå af den kendsgerning, at hovedstadens vigtigste erhverv: håndværk og industri i 19 16 som ar­ bejdere og arbejdsgivere beskæftigede 46,5 pct. af den mandlige be­ folkning —så at sige nøjagtigt samme andel som i 1901 - hvorimod kvindernes beskæftigelse faldt fra 28,7 til 23,1 pct. (Jvf. tabel 1 1 ) . For indvandrerne var der derimod tale om visse forskydninger inden for dette hovederhverv, og dette såvel for mænd som kvinder, hvilket fremgår af tabel 16, hvor, for overskuelighedens skyld, kun procen­ terne er anført. Omend håndværk og industri i endnu højere grad end for de kø­ benhavnske mænd som helhed var det dominerende erhverv for ud­ lændinge (med slesvigerne som eneste undtagelse), så var dominansen dog vigende. Heller ikke for kvinderne havde erhvervet samme tiltræk­ ningskraft i 19 16 som i 1901 (med tyskerne som eneste undtagelse). Mest påfaldende i denne sammenhæng er måske den relative nedgang for de svenske kvinder, samtidig med at de noterer en stærk stigning som tjenestepiger, der nu fremstår som de svenske kvinders vigtigste erhverv med en trediedel beskæftigede. Dog er denne stigning mellem 1901 og 19 16 måske kun tilsyneladende og kan dels skyldes, at rubrik­ ken »tyende« i 19 16 er mere omfattende end i 1901 (jvf. note 2 til tabellen), dels at København i 19 16 også omfatter Frederiksberg og Gentofte med de velhavendes store tyendehold.