HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København 18 50 -19 14

håndværkssvende, som håndværks- og industritællingen noterer i 1882, var så at sige nøjagtig halvdelen (1.005) beskæftigede som svende eller medhjælpere hos handskemagere, skomagere og skræddere. Ifølge denne tælling var hele 37 pct. af hovedstadens skræddersvende sven­ skere. I enkelte andre håndværk var, som det hedder i kommentaren til tællingen, tyske medhjælpere forholdsvis hyppige, blandt disse bagere, forgyldere, korkskærere, guldsmede, kirurgiske instrument­ magere m. fl., og Marcus Rubin mener, at der med hensyn til de tyske svende gør sig »en ejendommelig fagkyndighed eller ejendommelig tradition gældende, der på flere punkter bliver ved med at holde sig.« Med hensyn til svenskerne og deres særlige tilknytning til beklædnings­ industrien anfører han følgende forklaring: »dels en vis færdighed i tilskæring og lignende, som turde være større hos fremmede end hos de indfødte, dels et ønske hos de sidste om ikke at give sig af med det stillesiddende og for den almindelige bevidsthed noget kvindelige er­ hverv, som består i at sy handsker, sko eller klæder«.27 Så vidt Marcus Rubin. Som nævnt kulminerede indslaget af udenlandsk arbejdskraft i 1880’erne, men antallet af udlændinge var i følge tabellen ikke uan­ seligt omkring århundredskiftet, idet hver niende til tiende mandlige arbejder var udlænding og hver niende til elvte kvinde født i udlan­ det. Blandt de udenlandske arbejdere var den svenske dominans stadig overvældende. Der findes i håndværks- og industritællingen 1897 en oversigt over de industrier, hvor den udenlandske arbejdskraft var særlig stærkt re­ præsenteret.28 Den gengives i noget ændret form i følgende tabel, hvor jeg har benyttet forlagets opspaltning på værksteds- og hjemmearbej­ dere. Det er ganske interessant at se, at udlændinge i øvrigt - og det vil fortrinsvis sige tyskere —vejer særlig stærkt til i tre industrier eller brancher: bagerier, guldsmedeforretninger og farverier. Det samme var tilfældet i 1882 for de to førstnævnte, og Marcus Rubin tilskrev det her en særlig færdighed og tradition for de tyske svende. Traditio­ nen og færdigheden holdt sig altså endnu i 1897. I samtlige de øvrige områder er svenskerne klart ledende som »fremmedarbejdere«, og og­ så her synes traditionen og færdigheden fra 1880’ernes begyndelse bevaret, for så vidt som svenskerne gjorde sig massivt gældende i be- 1 1 1