HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Richard Willerslev

deleshed i 1880’erne og 1890’erne var af indgribende betydning for den industrielle udvikling. Hvor stor en del af den københavnske ar­ bejderstab, der var født i udlandet, står ganske vist ikke helt klart, men at andelen i alle tilfælde var meget betydelig fremgår af neden­ stående oversigt, som dels bygger på folketællingernes erhvervsstatistik i 1885 og 190 1, dels på håndværks- og industritællingen fra henholds­ vis 1882 og 1897.26 Som det ses, er der en ikke helt ringe variation i folketællingernes og industritællingemes opgørelse over, hvor mange udenlandske arbejdere, der var beskæftiget i hovedstadens industri. En del af for­ klaringen på divergenserne beror formentlig på, at en ikke ringe del af arbejderne ved håndværks- og industritællingen 1897 havde und­ ladt at opgive fødested, og den mistanke ligger unægtelig nær —men kan ikke bevises - at det fortrinsvis var de udenlandske arbejdere, som havde undladt at forsyne deres arbejdsgiver med oplysning herom. Håndværks- og industritællingen af 1882 meddeler ikke, hvor mange arbejdere der havde undladt at oplyse om fødested. Det gør derimod de københavnske folketællinger, og antallet af uoplyst fødested er her forsvindende lille. Så meget tør man imidlertid nok udlede af tabellen, at i 1880’eme nåede indslaget af udenlandsk arbejdskraft sit maksi­ mum og var i dette decennium større end i noget andet tiår i 1800- tallets sidste halvdel, idet hver syvende til hver ottende mandlig arbej­ der inden for håndværk og industri var udlænding. Det var svensker­ ne, der tegnede sig for broderparten, idet hver tolvte arbejder var svensker. Vedrørende den udenlandske kvindelige arbejdskraft er tal­ lene navnlig for 1880’eme sandsynligvis mere usikre, idet kvinderne, som tidligere berørt, var ret utilbøjelige til at opgive erhverv på folke- tællingslisteme, og i endnu højere grad var det tilfældet i mandtals­ listerne, som ligger til grund for håndværks- og industritællingen 1882. Men efter oversigten at dømme var hver ottende til niende kvindelige industriarbejder udlænding, og ligeledes her tegnede de svenske kvin­ der sig for broderparten —om man kan anvende dette udtryk i denne forbindelse. Den noget ensidige forkærlighed for beklædningsindustrien og i særdeleshed for skrædderiet og skomageriet, som kendetegnede de svenske håndværksmestre og industridrivende omkring århundredskif­ tet, gjorde sig gældende blandt arbejderne allerede i 1882. A f de 2 .0 11 1 10