HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Richard Willerslev

af de svenske erhvervsdrivende gjorde sig gældende her, mod henholds­ vis seks og syv pct. af tyskerne og slesvigerne. Forklaringen på, at sven­ skerne i så ringe grad optrådte som driftsherrer indenfor disse to bran­ cher er formodentlig, at de begge var ganske kapitalintensive og derfor lå uden for svenskernes muligheder. Derimod var murer- og tømrer­ virksomhed ikke særlig kapitalkrævende. Det er derfor påfaldende, i hvor ringe grad svenskere var beskæftiget som erhvervsdrivende inden for denne eller snarere disse brancher. Det drejede sig om mindre end een pct. af samtlige beskæftigede. Heller ikke for tyskere og slesvigere var procenten høj, nemlig fem pct. for begge nationer, men dog langt højere end den andel, svenskerne tegnede. Der var som nævnt forholdsmæssig næsten lige så mange svenske kvinder som tyske og slesvigske, der figurerede som selvstændige er­ hvervsdrivende inden for håndværk og industri. Navnlig for de sven­ ske kvinders vedkommende var der sandsynligvis i overvejende grad tale om småvirksomheder, idet over fire femtedele af de svenske kvin­ der drev en systue eller et vaskeri. For tyskernes vedkommende var der tale om knapt halvdelen og for slesvigerne om to trediedele. Disse tal understreger, at tyske og slesvigske kvinder i højere grad end sven­ ske var virksomme i erhvervets forskellige brancher. Det ligger nær i denne sammenhæng at forsøge at give en samlet over­ sigt over, hvilken betydning de udenlandske erhvervsdrivende inden for håndværk og industri havde for erhvervets forskellige brancher. Forsøget kan med det forhåndenværende statistiske materiale kun gennemføres ved, at man i procent angiver hvor mange af de erhvervs­ drivende, der var født i udlandet. I den følgende oversigt er de bran­ cher anført, hvor de udenlandske erhvervsdrivende udgjorde 10 pct. og mere af samtlige, og i tabellens sidste kolonne er den nationalitet anført, som tegnede sig for de fleste af udlændingenes virksomheder. Det står helt klart, at denne mekaniske fremgangsmåde er højst util­ fredsstillende og kun meget ufuldkomment redegør for det udenland­ ske elements betydning som driftsherrer, idet der f. eks. ikke er taget noget som helst hensyn til de forskellige virksomheders størrelse. Men som nævnt er dette den eneste måde, hvorpå man - på grundlag af det her fremdragne statistiske materiale - kan måle de fremmede virksomhedslederes betydning for dansk industri. I nedenstående over­

1 06