HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København 18 50 -19 14

til selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværk og industri. I særdeleshed gjaldt dette mændene, i langt mindre grad kvinderne. Tabel 12 Håndværk og industri. Selvstændige erhvervsdrivende i procent af erhvervets samlede personel i 190 1

Mænd

Kvinder

København som helhed1 ..............................

16,8 % 15,0 % 16,7 %

Svenskere ........................................................... .....................

13 ,2 %

Tyskere ...............................................................

Slesvigere ........................................................... .....................

29,4 % 20,7 %

1. København med Sundbyerne.

Medens 25 pct. af de tyske mænd og næsten 30 pct. af de slesvigske var selvstændige erhvervsdrivende i 190 1, var dette kun tilfældet med 16 pct. for København i almindelighed. Svenskerne lå i bunden med 13 pct. For kvinderne var forskellen, hvad enten man sammenligner med København generelt eller med tyskere og slesvigere, ikke nær så udtalt. Det fremgår af Københavns statistik, som er grundlaget for denne tabel, at den branche, hvor disse udlændinge i særlig grad fandt deres levevej som erhvervsdrivende, var beklædningsindustrien. Den var imidlertid helt dominerende for de svenske mandlige erhvervs^ drivende. Medens ca. en fjerdedel af tyske og slesvigske erhvervsdri­ vende ejede eller ledede virksomheder inden for denne industrigren, var det tilfældet med næsten to trediedele af svenskerne. Inden for branchen var i særdeleshed skomager- og skrædderivirksomhed aldeles dominerende, altså virksomheder, hvor kravene til kapitalinvestering gennemgående var beskedne. Man kan undre sig over, at en branche som metalindustrien ikke i højere grad tiltrak svenske erhvervsdrivende, idet de på forhånd kun­ ne formodes at have særlige faglige kvalifikationer på dette område. Men faktisk var det kun fire pct. af de svenske erhvervsdrivende mænd inden for håndværk og industri, der ejede eller ledede virksom­ heder inden for denne branche, hvorimod det drejede sig om hen­ holdsvis 13 og 15 pct. for tyskere og slesvigere. Et tilsvarende forhold gjorde sig gældende inden for trævareindustrien, hvor svenskerne lige­ ledes kunne formodes at have særlige kvalifikationer, idet kun fire pct.

1 0 5