HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Richard Willerslev

der var i højere grad end de københavnske beskæftiget i erhvervet både i 1885 og 190 1, jvf. tabel 1 1 .

Tabel 1 1 Beskæftigede i håndværk og industri i procent af samtlige forsørgere i 1885 og 190 1

Mænd

1885

1901

Procent Antal

Procent Antal

København som helhed1

41,8 % 3 6 .3 5 7 68,2 % 2.763

4 6 ,7 % 5 3 -7 6 7 6 9 ,5 % 3.481

Svenskere .

Tyskere Slesvigere

62,8 % 40 7 %

1-332 660

5 5 ,o % 2.001

Kvinder

1885

1901

Procent Antal

Procent Antal

København som helhed1 . . . .

28,0 % 14.289 32,3 % 1.15 6

28,7 % 22.016 36,0 % 1.820

Svenskere . Tyskere . . , Slesvigere .

19.2 % 20.2 %

. . . . } . . . . j

162 174

25,0 % 304

1. København med Sundbyerne i 19 0 1.

Det fremgår klart af tabellen, at erhvervet var aldeles dominerende for såvel svenskere som tyskere. Næsten 70 pct. af de svenske mænd var knyttet til håndværk og industri såvel i 1885 som 190 1, for ty­ skerne var andelen næsten 63 pct. i 190 1, hvorimod slesvigerne sam­ me år tegnede sig for »kun« ca. 40 pct. A f de svenske kvinder var både i 1885 og 1901 omkring en trediedel knyttet til erhvervet, men pro­ centen var stigende fra knap 32 til 36 pct., og håndværk og industri var for disse kvinder en vigtigere arbejdsplads i 1901 end tjenestepige­ erhvervet, der tidligere havde været aldeles dominerende. Tyske og slesvigske kvinder følte sig mellem 1885 og 1901 i mindre omfang til­ trukket af eller vel snarere mindre tvunget til at gå ind i industrien. Antallet af dem, der var knyttet hertil, var relativt faldende, og an­ delen lå i 1901 på omkring 20 pct. mod de 36 pct. for de svenske kvin­ der og godt 29 pct. for de københavnske kvinder i almindelighed. Det var forholdsvis få svenskere, som det lykkedes at svinge sig op 104