HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København 18 50 -19 14

i 1 901 vokset til 14,2 pct., og de lå i så henseende betydeligt foran tyske og slesvigske kvinder og så at sige på højde med samtlige kvinder i København. Men det turde være betegnende for de svenske kvinders position i erhvervslivet, at antallet af selvstændige var forholdsvis ringe i forhold til tyskere og slesvigere, og det samme gjaldt i øvrigt de sven­ ske mænd, hvilket er belyst i tabel 10 på grundlag af tællingen i 190 1. Tabel 10 Handel og samfærdsel, selvstændige erhvervsdrivende i procent af erhvervets samlede personel i 190 1

Mænd

Kvinder

København som helhed1 ............................ Svenskere .........................................................

3 5 ,o % 3 4 ,4 %

Tyskere ............................................................. ....................... Slesvigere ......................................................... ........................

5 1,0 % 48,0 %

5 7 ,o %

40,2 %

1. København med Sundbyerne.

Erhvervet var som helhed karakteriseret ved et meget stort antal småbedrifter, og antallet af selvstændige var derfor relativt stort, men »selvstændighedsgraden« - hvis man kan anvende dette udtryk —var betydeligt højere for tyskere og slesvigere end for svenskere, og det gjaldt såvel mænd som kvinder. Ikke mindre karakteristisk er branche­ fordelingen. For de svenske erhvervsdrivende mænd var gæstgiveriet dominerende, idet over en fjerdedel af dem gjorde sig gældende her, hvorimod grossistvirksomheden var den vigtigste branche for tyskere og slesvigere. Halvdelen af tyskerne var grossister og næsten en fjerde­ del af slesvigerne, hvorimod kun 15 pct. af svenskerne. For samtlige kvinder var gæstgiveri og detailhandel dominerende, men i særlig grad gjaldt det svenskerne. Her var meget tæt på tre fjerdedele af de sven­ ske kvinder, som var beskæftiget inden for handel og samfærdsel, engageret, hvorimod procenten for såvel tyskere som slesvigere holdt sig på godt 60 pct. Det uden sammenligning vigtigste erhverv for udenlandske mand­ lige forsørgere var håndværk og industri. Som arbejdere eller arbejds­ givere tegnede de sig for en betydelig større andel end den københavn­ ske befolkning i almindelighed både i 1885 og 190 1. De svenske kvin­ 103