HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København 18 50 -19 14

deres formue, og deres betydning for erhvervslivet var formodentlig hovedsagelig begrænset til, at de som aktive eller passive kapitalister var med til at finansiere dette. Til belysning af udlændingenes sociale position er oversigten imidlertid af interesse. Svenskerne tilhørte kun i meget begrænset omfang denne gruppe eller klasse. Det hørte til sjældenhederne, at en svensk mand eller kvinde fik sparet så meget sammen, at de kunne leve en kapitalists i økono­ misk henseende mere sorgfrie liv, langt sjældnere end for den køben­ havnske befolkning i almindelighed. For tyskere og slesvigere var det modsatte tilfældet, og i særdeleshed var det tilfældet med de kvinde­ lige forsørgere, der formodentlig ofte som enker besad en større eller mindre formue. 1 1 til 12 pct. af de slesvigske og tyske kvindelige for­ sørgere henregnede sig til kapitalistgruppen mod 5,8 pct. af de køben­ havnske kvinder og kun 1,7 pct. af de svenske. Ser man bort fra de offentligt understøttede hørte daglejerne blandt mændene og tjenestepigerne blandt kvinderne til de dårligst lønnede og kan formentlig betragtes som noget nær det nederste trin på den sociale rangstige. De mandlige daglejeres vægt blandt forsørgerne illu­ streres af følgende oversigt: Tabel 6 Daglejere o. 1 . i procent af samtlige forsørgere (mcend) i 1885 og 1901 1885 190 1 Procent Antal Procent Antal

J

København som helhed1 .......... Svenskere ...................................... Tyskere .......................................... . Slesvigere ........................................

12,4 % 10.796

5 ,7 % 6.786

37 2

15 ,8 %

6 3 9

7 ,4 % 2,0 %

42

4 ,9 % 224

3 ,8 % 62

1. København med Sundbyerne i 190 1.

Som daglejere betegnede man i samtiden ufaglærte arbejdere uden fast arbejdsplads foruden forskelligt underordnet personale. Den relative og absolutte nedgang i antal daglejere, som oversigten noterer mellem 1885 og 190 1, er kun tilsyneladende, idet det ved æn­ dring i folketællingsskemaerne i 1901 i højere grad end tidligere lvk-

99

T