HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Sigurd Jensen

enhver der var valgbar forpligtet til at modtage valg, såfremt han ikke var fyldt 60. Det var et borgerligt ombud at være borgerrepræ­ sentant. Men hvis en mand nødig ville vælges, tog man ikke så tungt på det. Så blev han fri. Der var borgerrepræsentationsvalg hvert år, i marts eller slutningen af februar. Hvert år var seks af repræsentationens 36 medlemmer på valg. Ved valget foretog man desuden nyvalg til poster, som var ble­ vet ledige i årets løb, fordi indehaverne var døde, havde ønsket at træde ud eller var blevet inkompetente, f. eks. ved fraflytning af byen eller ved at være gået fallit (det kom man ud for et par gange). Hvert år blev der også valgt tre suppleanter. Hertil valgtes de tre, der havde flest stemmer uden at være blevet indvalgt. Samtidig med at vælgeren fra de kommunale myndigheder modtog den lange liste over dem, han kunne stemme på, fik han også tilsendt en stemmeseddel han kunne udfylde, og det måtte han gøre hjemme. På valgstedet skulle han bare aflevere den. Men her kom han til at stå i kø. For modtagelsen af stemmesedlerne var ordnet på en måde, der mildt sagt må kaldes usmidig. På slaget 10 begyndte en listefører at oplæse navnene på de stemmeberettigede, og når ens navn så lød, skulle man træde frem og aflevere sin stemmeseddel. Så blev man krydset af, og listeføreren gik til næste navn. Når han var nået listen igennem, begyndte han forfra, så vælgere, der var kommet for sent til første runde, fik endnu en chance for at stemme, den sidste. Selv om byen var opdelt i seks valgdistrikter med hver sit afstemningssted, var det en procedure der tog tid. En travl forretningsmand eller håndvær­ ker kunne nok fristes til at springe valget over. Valghandlingen var —i al fald de første år —færdig ved middagstid, og aftenaviserne kunne bringe valgresultatet samme dag. Efterhånden som vælgertallet voksede kneb det mere og mere med at nå at blive færdig så tidligt, at aviserne kunne nå at få resultaterne tidsnok. En overgang klarede man det ved at rykke begyndelsestidspunktet for af­ stemningen frem, først til kl. 9.30, derefter til kl. 9.00. Men til sidst måtte man tage det meste af dagen til hjælp, og aviserne måtte vente med at bringe resultaterne til den følgende dag. Det første borgerrepræsentationsvalg, det i 1840, foregik på en lidt senere dato end de følgende. Det fandt først sted 9. april, og der skulle stemmes på en hel del flere kandidater end senerehen. 23 af medlem