HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5
Margit Mogensen påvirkningen fra det 17. århundredes landskabsmalere som Jacob van Ruisdael og Allert van Everdingen m. fl. var bevidst og umiskendelig. Men hvad han helt præcist har haft hos sig til sin død kan netop boet og dermed det trykte katalog berette om.23 Foruden de 65 egne arbej der blev udbudt mere end 600 grafiske blade og håndtegninger af an dre. Fig. 1 viser den trykte auktionsplakat, der udover Dahl anfører Jens Juel og Rembrandt som hovedattraktionerne. På fig. 2 ses katalogets første side, der illustrerer Dahis specialiteter med hensyn til emnevalg inden for landskabs- og naturskildringen. Her er både vand, bjerge, træer og skiftende vejr flettet ind i titlerne. Alt det, der var dramatisk og romantisk på en gang, var tiden kært, og en brand i Københavns Børnehus (nr. 9) ligger på en måde på linie hermed. Karakteristikken af billederne virker i dag lidt pedantisk, men er dog typisk for perioden, se således nr. 5 »et med megen omhu udført billede« og nr. 7 »en lille effektfuld skitse efter naturen«. Ved auktionen var flere af Dahis tidligere venner og kolleger mødt, og det ville være et nærmere studium værd at gennemgå, hvem der købte hvad. Ligeledes er netop dette katalog oplagt til et studium i priser på henholdsvis dansk og udenlandsk kunst og på oliemaleri i forhold til tegninger og grafiske blade.
Made with FlippingBook