HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Jesper Knudsen

gelse tydelig tilkiendegiver sin Længsel efter paany at føre sin Rytter frem. Kongens Stilling tilkiendegiver, at han nylig har talt, han har med den Malmrøst, der var ham egen, henvendt nogle af de faa, simple og hjertelige Ord, der altid vakte Folkets Fortrøstning, fordi det vidste, at hvad Læben udtalte, det laae i Hjertet. Hurraerne drøne igennem Luften; mildt bevæget hilser Kongen ud imod Folket med sin høire Haand, i næste Øieblik, føler man, vil kan kaste sin Ganger om, for under ny ustandselig Jubel at ile tilbage til sin Borg. Det er i denne Stilling, at Kunstneren har opfattet ham, sandt og med K j ærlighed, og det er i denne Stilling, og kun i denne ene, at Mindesmærket vil svare til, hvad Kongen var. Hæng Herskerkaaben om hans Skuldre og giv ham Kommandostaven i Haanden; ingen vil da genkiende Kong Frederik den Syvende, thi saaledes har han aldrig vist sig for os«.11 Når Dagbladet udtaler, at denne udformning af monumentet er den eneste rigtige, må man medgive, at monumentet meget præcist ud­ trykker den nationalliberale ideologi, der netop kulminerede i disse år. Kongen er på en og samme tid fremstillet som folkets fører og leder og som menneske, lidt kejtet og hjertelig. Ved at lægge vægten på mennesket og de personlige egenskaber formindskes det direkte politi­ ske idéindhold. Ud over den militære påklædning - en anknytning til det sønderjyske spørgsmål - er der ingen associationer til grundloven eller til begivenheder i regeringsperioden. At man ønskede en rytter­ statue skyldtes ikke så meget, at man derved ville fortsætte den ikono­ grafiske tradition for kongemonumenter i hovedstaden, som at den afdøde konge herved ville blive anbragt i en position og en positur, der kunne fastholde det ønskede indtryk af kongen. Det blev indvendt mod rytterstatuen, at den ikke gav et dækkende indtryk af Frederik den Syvende, og at heller ikke andre kunstneriske afbildninger benyttede sig af dette motiv.12 Ryttermotivet blev forsva­ ret med, at det vante ikke altid skulle danne forlæg i kunstnerisk hen­ seende. Skønt der fandtes kobberstik af Frederik den Sjette til hest var han bedre karakteriseret ved sin beskedne fremtræden i den lille statue i Frederiksberg Have. »Ved Frederik den Syvende var der der­ imod noget ualmindelig storslået; derfor ønske vi at see en Ryttersta­ tue af ham«.13

64