HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Rytterstatuen for Frederik den Syvende

konges person og derved presse den nye konge til at videreføre det na­ tionalliberale ministerium og dets politik. Og dels har man her de bedst tænkelige muligheder for at kendskabet til det påtænkte natio­ nalmindesmærke kan spredes til alle dele af landet og derved fremme nationalsubskriptionen. Offentliggørelsen betød imidlertid også, at planerne blev livligt dis­ kuteret i pressen —en debat, der viste divergerende holdninger til mo­ numentsagen.5 Ét eller flere mindesmærker To dage efter monumentplanernes offentliggørelse meddeler Dagbla­ det med bekymring fra provinsen om ». . . forskjellige separatistiske Tendenser, der skiøndt udspringende af en smuk Følelse, dog ved at splitte Interessen kunne skade det hele Foretagende«.6 Og den 26. no­ vember 1863 skriver Dagbladet, at tendenserne til at tilvejebringe se­ parate monumenter »vedblive bestandig at røre sig«. Den national­ liberale presse reagerede kraftigt på de spontane monumentideer i provinsen, selvom man herfra imødegik påstanden om, at lokale mo­ numentinitiativer ville fjerne grundlaget for nationalmindesmærket. I et indlæg i Fædrelandet 24. november 1863 under overskriften »Fra Nørrejylland« argumenterer en indsender for tilvejebringelse af lokale monumenter foruden det nationale mindesmærke i København. Indsenderen, der ikke er navngivet, mener, at et mindesmærke ikke skal forherlige den afdøde konges historiske stordåd, men ». . . være Udtryk for alle Danskes dybe Hjertesorg over Tabet af Folkets Konge, hvis velsignelsesrige Gerninger skulle ihukommes og være nærværende hos vore Børn i de sidste Slægter«. Og derfor vil mindre storartede, lokale mindesmærker være en naturlig, rigtig og smuk tanke. De lokale monumentbestræbelser var opstået spontant. Der var ikke tale om nogen overordnet planlægning, ligesom monumenter skulle rejses såvel på amtsbasis som i købstæder og i landsogne. På møder for interesserede i Vejle og Skanderborg amter vedtoges det at arbejde for et fællesmonument for de 2 amter. Først i Horsens på grænsen mellem amterne, men 26. november meddelte Dagbladet, at man i stedet havde valgt Himmelbjerget, og forventede at kunne afsløre mindesmærket grundlovsdag 1864. Dette skete dog først i 1875. Fra Odense var der få dage efter Frederik den Syvendes død udsendt op­

61