HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Egil Shall

stærkt om ulvene på Palazzo Pubblico i Siena), blev opstillet højt oppe over de forreste tinder ud mod Rådhuspladsen, så højt at man mand og mand imellem talte om »karussen i pæretræet«. Bedre blev det ikke, da to af Aarsleffs vægterfigurer noget senere kom over ta­ gets brystværn og da også Københavns byvåben blev anbragt midt over tagbrystningen, brød kritikken løs. Nyrop gjorde offentligt opmærksom på, at isbjørne (og en mængde andre hawæsener, der fandtes afbildet på rådhuset) kunne være lige så gode som løver og sfinxer, der ellers havde hævd på den slags faste pladser. Arkivsekretær A. Thiset, der i Berlingske Tidende havde star­ tet polemikken med en kritik af specielt byvåbnet, replicerede, at over­ for isbjørnene blæste han fuldstændig retræte, da der nu under dem »opdukker en hærskare af hvalrosser, blæksprutter, havfolk, vand- mænd, krabber, søstjerner, stenbidere, om hvis tilværelse i rådhuset, jeg ikke havde spor af anelse. Det røde Zoologiske Museum i Krystal­ gade må jo blive helt gult af misundelse. Kunde vi nu få den Grøn­ landske Handel installeret i kvistetagen og den så længe ønskede hav­ vandsbadeanstalt i kælderetagen - for himlens skyld dog ikke på be­ kostning af den påtænkte vinkælder; thi hvor der er bjørne og væg­ tere på taget, må der naturligvis være skænkestue i kælderen - , ja så bliver der god mening i det hele akvarium, at ingen skulde tro, at al denne symbolik - først er udtænkt bagefter«.8 Et motto af Nyrop »Spar ei - men spild ei«, findes på rådhusets håndvaske og er selvfølgelig tænkt som en påmindelse til benytterne af vaskene. Mottoet kunne ligesåvel have været anvendt af Nyrop om selve rådhuset, for sparet blev der ikke. Byggeriet kostede ialt 5 mil­ lioner kroner, nøjagtig det dobbelte af, hvad man havde tænkt sig at anvende, da man udskrev den første konkurrence. Adskillige kunst­ nere har medvirket ved udsmykningen af rådhuset, og der er anvendt mange penge og megen fantasi på udsmykningen. Den er så righoldig på detaljer, at selv personale, der har været ansat en menneskealder, kan opdage nye ting. Nyrop leverede selv udkast, f. eks. farvelagte tegninger til dekore­ rede lofter og paneler i repræsentative rum. Møbler tegnede han også, ja selv lamper. Nyrop hentede inspiration til rådhuset i norditaliensk middelalder­ lig arkitektur. Det gjorde han også, da pladsen foran rådhuset skulle 54