HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Egil Shall

dringer, som et nyt fællesudvalg på 8 medlemmer (3 fra magistraten, 5 fra borgerrepræsentationen) måtte godkende. Bygningsudgifterne skulle fastsættes til 3 millioner kroner. Borgmester Hansen udtalte sig udførligt og stærkt imod Nyrops sid­ ste projekt, der afveg så lidt fra de tidligere, at det næppe ville være istand til at omstemme nogen. Nyrop havde, mente Hansen, ved sit arbejde bemægtiget sig bygherren. De, der nu stemte for Nyrops råd­ hus, ville sikkert, når det var færdigt, komme til at fortryde det. Han anså den overdækkede gård for unyttig, da der sikkert kun ville blive brug for den hvert 20. år, og han troede ikke at de 3 millioner ville være nok. Severin Jensen mente blandt andet, at den overdækkede gård ville blive kostbar at vedligeholde og den havde skylden for den urimelige festsal, der var alt for lang i forhold til bredden. Strøm var også imod den overdækkede gård og var betænkelig ved de 3 millioner. Meldahl var den, der brugte de stærkeste ord mod Nyrop. Det var ved denne lejlighed, at han udtalte som sin mening, at efter hans 30- årige erfaring ville Nyrops arbejde være blevet kasseret ved arkitekt­ skolen. Bygherren havde ikke været ledende og kontrollerende. Blandt manglerne ville han fremhæve trappernes uheldige beliggenhed, de urimelige gallerier udfor den lukkede korridor, at korridorerne ikke var inddraget i den overdækkede gård og at denne var altfor kostbart udstyret. Facaderne var ikke tiltalende, sidefacademe lignede nær­ mest pakhusfacader. Projektet var blevet stadig dyrere og byggesum­ men ville sikkert overstige de 3 millioner. Borup imødegik Meldahl og anførte, at man altid var gået ud fra en byggesum ipå 2 /2 million og aldrig et lavere beløb. P. F. Koch beklagede, at minoriteten og majoriteten ikke var kom­ met hinanden nærmere ved den nye plan. Hansens indvendinger var så ofte blevet gendrevet, at han ikke ville gøre det igen og årsagen til at Meldahl ikke kunne sympatisere med Nyrop skulle søges i at de re­ præsenterede forskellige retninger. Sommerfeldt troede ikke at der kunne opnås mere ved at fortsætte forhandlingerne og ville overlade sagen til kommunalbestyrelsen. Her­ til sluttede både Giødesen og Kayser sig. Denne sidste fandt det mær­ keligt, at minoriteten, som dog havde anbefalet Nyrop, nu i så stærke 5 0