HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Københavns rådhus 75 år udvalget kunne med rette kritiseres, hvis man udsatte afgørelsen læn­ gere. P. F. Koch fandt det ikke heldigt at påtvinge Nyrop en medar­ bejder. Meldahl syntes ikke at man skulle forcere afgørelsen og mente ikke, at man skulle henvende sig til andre end de konkurrerende arkitekter. Thomsen foreslog, at Borups formulering af indstillingen ændre­ des; dette blev vedtaget, så der kom til at stå, at Nyrop skulle for­ handle med udvalget og eventuelt udarbejde et projekt. Denne indstilling blev dog ikke vedtaget i borgerrepræsentationen uden sværdslag.5 Fællesudvalgets mindretal (rådmand Abrahamsson, murermester C. R . Ette, borgmester H. N. Hansen, malermester S. Jensen, profes­ sor F. Meldahl, oberst E. J. Sommerfeldt og borgerrepræsentationens formand, højesteretssagfører R. N. Strøm) havde stillet et ændrings­ forslag gående ud på, at fællesudvalget skulle foretage en fornyet be­ handling og eventuel ændring af det tidligere program, altså begynde helt forfra. Derefter skulle man henvende sig til en eller flere arkitek­ ter og lade udarbejde et nyt projekt, der så skulle forelægges kommu­ nalbestyrelsen. Ved behandlingen i borgerrepræsentationen den 23. juni 1890 min­ dede borgmester Borup om at det netop var 5 år siden at han bragte rådhussagen frem gennem et forslag om nedsættelse af et fællesudvalg. Man måtte beundre, men også beklage det store arbejde, der var ud­ ført af arkitekterne. Man havde fulgt den vej der nu var moderne, nemlig at lade udskrive en åben konkurrence, men fællesudvalget havde ikke kunnet frembringe et forslag, som umiddelbart kunne ved­ tages. Det ville være trist om konkurrencen ikke engang havde kunnet pege på en arkitekt, men fællesudvalgets flertal havde da heller ikke været i tvivl. Nyrop havde ydet noget så betydeligt, at Borup ikke var i tvivl om at Nyrop kunne fjerne de indvendinger, der var fremsat mod hans projekt, som der iøvrigt ikke var tale om at godkende. Det ville være beklageligt, om man nu skulle komme til tabula rasa, så der atter måtte begyndes forfra. Mindretallet var ikke enige om, hvad der var galt med Nyrops pro­ jekt, kun at det var galt. Strøm var utilfreds med Nyrops hovedfacade, der ville gøre et tungt og trykkende indtryk i stedet for et opløftende og befriende. Hvad bygningen som et hele angik, ville man måske nok 3 9