HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Egil S kali

En samtidig kritiker (Erik Schiødte) mente om Nyrops projekt, at det karakteriseredes af absolut selvstændighed. Det var vanskeligt at sige, i hvilken stil det var tegnet, for med megen originalitet havde han sammenblandet forskelligartede motiver og påtrykt sammensmelt­ ningen sit eget personlige præg. Der var en rig variation til stede, Ny­ rop frygtede åbenbart fremfor alt for at blive kedelig eller monoton, og var undertiden tilbøjelig til at blive lidt kunstig og søgt på områ­ der, hvor en simplere løsning havde været nok så naturlig. Der var dog ingen tvivl om, mente Erik Schiødte, at den, der til sin tid ville blive rådhusets bygmester, var Martin Nyrop.4 At Nyrop virkelig var så overlegen, viser den omstændighed, at de andre deltagere i den endelige konkurrence i stor udstrækning havde forladt deres oprindelige tanker og havde rettet deres projekter ind ef­ ter Nyrops i. projekt. Det var meningen, at det projekt, der ansås for værdigt til at be­ nyttes, skulle belønnes med 10.000 kroner, men man blev temmelig hurtigt enige om, at denne præmie ikke fortjentes af nogen. Med 10 stemmer mod 9 bestemte fællesudvalget dog, at Nyrops projekt skulle have den højeste præmie, 5.000 kroner. T il fællesudvalgets møde den 4. juni 1890 havde borgmester Borup stillet et dagsordenforslag gående ud på at det skulle overdrages Mar­ tin Nyrop efter direkte forhandling med de myndigheder, der skulle have lokaler på det nye rådhus, samt efter konference med fællesud­ valget at udarbejde et projekt. Dette projekt skulle derefter forelægges kommunalbestyrelsen. Borgmester Hansen mente, at en væsentlig del af grunden til det mindre heldige resultat skulle søges i det projekt, som stadsarkitekt Fenger havde indleveret og som var blevet normgivende for alle pro­ jekter. Han troede ikke at der ville fremkomme noget tilfredsstillende projekt ved at lade Nyrop omarbejde sit forslag. Hansen var nærmest indstillet på at lade en eller anden fremragende arkitekt, f. eks. H. B. Storck, indgå i arbejdet sammen med Nyrop eller helst lade Storck overtage projekteringen alene. Thomsen troede, at mangelen måtte søges i programmet, som bandt kunstnerne for stærkt og ønskede det derfor revideret. Kommandør Giødesens mening var, at man nu måtte skynde sig at få sagen afsluttet, for ikke alene trængtes der til et nyt rådhus, men

38