HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Egil Skall

(Koch, Hansen, Fussing og Kayser) for henvendelse til en enkelt ar­ kitekt. Derefter stemtes der mellem begrænset og almindelig konkur­ rence, hvorved det blev vedtaget med 7 stemmer mod 6, at der skulle indbydes et begrænset antal arkitekter til at deltage i konkurrencen, nemlig ikke flere end 8 og ikke færre end 5. Efter indvendinger fra etatsråd Meldahl blev dog enden på sagen, at der i sommeren 1888 blev udskrevet en almindelig skitsekonkur­ rence hvortil tegningerne skulle være indsendt inden den 1. marts 1889. Efter bedømmelsen af denne skulle så den virkelige konkur­ rence finde sted. I fællesudvalgets forhandlingsprotokol og i bor­ gerrepræsentationens forhandlinger vil man forgæves lede efter den ovenfor citerede fremstilling, men den findes i de udførlige referater fra møderne, som fællesudvalgets sekretær H. Stockfleth udfærdigede (Stockfleth var chef for Økonomikontoret, hvorunder administratio­ nen af kommunens ejendomme hørte). Fællesudvalgets indstilling til borgerrepræsentationen nævner ikke med et eneste ord, at det har været på tale at overlade byggeriet til Nyrop. Francis Beckett nævner det kort i sin bog fra 1908 om råd­ husets tilblivelse (s. 40), under omtalen af borgmester Hansens stil­ ling til Nyrops projekt. Han, der begyndte med at ville ansætte Nyrop uden at der afholdtes konkurrence, endte med at være dennes mod­ stander ! Både ved skitsekonkurrencen og ved den endelige konkurrence kla­ rede Nyrop sig på nydeligste måde, og det blev ham, vinderen af den endelige konkurrence, der i sommeren 1890 blev udpeget til i sam­ arbejde med fællesudvalget at udarbejde et projekt, der kunne fore­ lægges kommunalbestyrelsen. Martin Nyrops projekt til skitsekonkurrencen har mindelser om ita­ liensk middelalderlig arkitektur. Han ønskede at lade murfladerne virke, derfor blev vinduerne så små, at kritikerne med rette kunne ynke de mennesker, der skulle arbejde i de dybe mørke rum bag dem. Det gælder i særdeleshed vinduesrækkeme i stuen og på 1. sal. På 2. sal var vinduerne større, med en rundbuefrise som hævede øjenbryn over festlokalemes vinduer. Her skulle ingen arbejde til daglig, men så kunne lyset stråle festligt ud om aftenen. De to bygninger yderst på hovedfacaden skulle rumme politi- og brandvagterne. Rådhusets plan er stort set som den endelige plan, 3 4