HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse

ophold i København, og man finder hende i 1801 boende i Spring­ gade nr. 36, altså pudsigt nok i samme gade, som Kyse havde slået sig ned i. Hun opgiver sin alder til 73 år og oplyser endvidere, at hun ernærer sig ved syning. Hun døde 1 o. november 1802 sammesteds i forhuset. Dødsfaldet blev anmeldt af Anne Cathrine Bondorf, der for­ modentlig har gået hende til hånde i de sidste dage.38 Hun meddelte skifteretten, at den afdøde havde indsat hende til universalarving. I boet var kun den afdødes klædningsstykker, der udlagdes til Anne Bondorf, der lovede at afholde begravelsesomkostningerne og sørge for, at husværten fik, hvad han havde krav på. Med jomfru Holgersens død i 1802 var den sidste af hovedaktø­ rerne i det dramatiske retsopgør i 1770erne gået bort. Det havde dre­ jet sig om en ganske ordinær arvesag, hvor parterne havde stået ual­ mindelig stejlt imod hinanden. Den mest utiltalende person i retsop­ gøret var jomfru Holgersen. Med en usædvanlig stædighed og energi havde hun ført sagen imod sin modpart. Ved flere lejligheder havde hun påtalt, at man behandlede de arresterede altfor lemfældigt, og da talen engang kom på piskningen af Anne Pedersdatter, udtalte hun rent ud, at hun havde fået de »tørre hug«, hun fortjente. Om Kyse er at sige, at han naturligvis forsvarede sig efter bedste evne, og at han på alle måder forsøgte at formulere passende svar på de mange nær­ gående spørgsmål, der regnede ned over ham. Om han i alle de kriti­ serede forhold har haft rent mel i posen kan umuligt afgøres. Retten skønnede imidlertid, at der ikke var meget at bebrejde ham, og man kan rejse det spørgsmål, om de voterende ikke har skelet til den hårde behandling, han havde været udsat for, da de afsagde dommen. Det blev Kyses ulykke, at hans arrestation netop fandt sted på den dag, da der gennemførtes en nyordning af det københavnske domstols­ væsen. En række tidligere eksisterende domstole ophævedes, og der op­ rettedes eet værneting for samtlige københavnske borgere, nemlig hof- og stadsretten. Inkvisitionskommissionen fik fortsat lov til at eksistere, men en nyordning var sat på dagsordenen. Der måtte hengå nogen tid, inden nyordningen havde fæstnet sig, og alt var bragt til rede un­ der de nye forhold. En vis usikkerhed inden for hof- og stadsrettens personale er derfor forståelig. Det blev Kyses ulykke, at hans sag på­ begyndtes i dette juridiske tomrum. Det varede derfor flere år, inden sagen imod ham kunne sættes igang. Da det havde været umuligt at

23