HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren rejse, så skulle alle rejse. Jeg ringes op hjemme, og tilslutter mig læ­ rernes mening: elevrådet kan ikke anmelde og har intet med den sag at gøre. 3 mand skal bort, de andres afrejse bliver på eget ansvar: dvs. rømning uden vederlag af nogen art. Derefter blev det som vi ønskede. Dette efter Jespersens referat. Ellers er stemningen for tiden den allerbedste. Folkene er flinke og elskværdige, det er noget nær den bedste besætning vi endnu har haft. Nordow har lavet 20 små isslæder, og der er slædefart på Arresø med ham i spidsen. Jørgensens skakhold, der snart er afgået ved døden, snart lever op er for tiden på 14 mand. Det er et mærkeligt spil. Der sidder 14 mand, 7 på hver bordside med den ene hånd under kinden og siger ikke noget i en hel time. Flytter en brik frem og en anden tilbage. Et hold har musikgennemgang, og Rosenholm regner brøk med de dygtige og addition med de svagere i ånden. På sløjdsalen laver de møbler, og i gymnastiksalen spiller de hånd­ bold. Der er fuld aktivitet til kl. 10 aften. 6.-73. februar IQ3J. Der har i denne uge været arbejdet på rydnings­ pladsen i Asserbo plantage. Der er nu omtrent færdigryddet ca. 2 tøn­ der land til planteskole. Der har ikke været nogen vanskeligheder af nogen art. Eleverne er venlige, flinke og elskværdige og dagene går som en fest. Flere af tid­ ligere elever er kommet igen, trist nok i og for sig, men for os et vid­ nesbyrd om, at de befinder sig godt her. En stille flink mand ville rejse. Han havde været her lidt over 3 måneder. »Er du ked af at være her«, spurgte jeg ham. Det var han ikke, tværtimod. Men han ville rejse hjem for at søge arbejde. Jeg sagde, at det havde han jo også kunnet for 3 måneder siden. »Næ«, sagde han, »for da havde jeg ikke lyst. Man sagde hver morgen til sig selv: det kan du søge i morgen, for der er nok ikke noget. Og sådan gik den ene dag efter den anden. Til sidst gad man slet ikke gå ud og søge. Men nu er det ligesom jeg har fået lyst. Nu vil jeg hjem, og så skal jeg ud og få noget«. Det er ikke nogen solstrålefortælling, men det viser lidt om virknin­ gerne af opholdet. 175