HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen

2. A. havde ikke truet. 3. Alt var løgn.

Jeg havde i mellemtiden talt med Bærenholdt og fået A .’s referat kontrolleret. Ved eftermiddagskaffen meddelte jeg eleverne uoverens­ stemmelserne mellem det referat de havde fået og hvad der var det rigtige. Jeg oplyste dem om, at Bærenholdt havde foreholdt A. det ansvar han påtog sig ved at trække kammeraterne med sig. Eleverne brølede som løver. De troede mig ikke. De stod solidariske. Fik de ikke gen­ nemført deres krav, rejste de alle. En elev rejste sig og takkede A. for det han havde gjort for dem. Bad ham modtage elevernes tak. A. svarede og udtalte, at selv om jeg opfattede hans gerning som en »slyngelstreg« så var han af den slags der ikke var bange når det gjaldt kammerater, der var arbejdsløse, og når samfundet ikke ville så måtte de osv. Et par korrigerende bemærkninger af mig druknede i larm. V i havde indført regnvejrsundervisning om formiddagen, eftermid­ dagen gik normalt. Vejret var sådan, at man med nød og næppe kunne kæmpe sig frem mellem barakkerne. Jeg var klar over, at et krav om hjemrejse ville medføre spektakler. Der var derfor ikke andet at gøre end at få A. isoleret, og få under­ søgt hvor stærkt hans indflydelse bundede. Der var flere ting der ty­ dede på, at der var motiver som ikke var slet så uselviske som man gav det udseende af. Således havde skovfogden om morgenen lørdag hørt eleverne tale om, at A. skulle væltes, ligesom han fortalte, at det var A., der var primus motor ude i skoven hvor strejken besluttedes. Onsdag formiddag blev eleverne sat til almindelig rengøring ude og inde. Sne og sand havde føget vejene til, der skulle sæbes af osv. Der var ingen der på nogen måde mukkede, der var snarere en over­ dreven arbejdsvillighed, måske dikteret af lyst til at vise, at nok stod man sammen kollektivt, men enkeltvis ville man gerne vise sin gode vilje. Jeg talte fortroligt med N.B., en af elevrådet, der var modtagelig for fornuft. Prøvede på at forklare ham, at der var slået for stort op. At det var forkert at tro, at man kunne tvinge myndighederne. At

1 7 0