HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen 1 6 - 17 elever fik julehjælp af fagforeningen, resten fik udbetalt 10 kr. hver som et særligt tilskud. Der var en meget høj stemning og en virkelig taknemmelighed. V i spiste frokost kl. 1 1 , og kl. 11.3 0 kørte det første hold. K l. 1 var lejren stille. V i var nu 38 mand, Rosenholm, Max Rasmussen, deres koner, økonomaen og mig selv, der skulle holde jul heroppe. Efter ef­ termiddagskaffen pyntede vi juletræ - vi havde selv fældet det - ele­ verne klædte om alt tegnede til idyl. Men ved eftermiddagskaffen var 3 elever - F.C., A.N. og V .S .’ op­ førsel så støjende og udfordrende, at vi med en vis bekymring imødeså en aften i deres selskab. Det var øjensynligt at de havde drukket. Vi holdt et øje med dem. Efter kaffen så Rosenholm dem stærkt rygende på sovesalen. De duftede stærkt af spiritus, var vrøvlende og udfor­ drende. Det blev senere oplyst, at C. på dette tidspunkt havde yppet klammeri med elevformanden, der havde påtalt deres opførsel over­ for dem. Lærer Rasmussen der er vidne til elevernes adfærd, anmoder dem om at gå på kontoret. Larmende og vrøvlende indfinder eleverne sig og jeg påtaler i overværelse af lærer Rasmussen deres opførsel og det uværdige i denne. C. som den mest berusede optræder frækt og brov- tende, får anmodning om med det samme at forlade lejren. Han næg­ ter, bliver frækkere, råber og truer. Nu kommer Rosenholm til stede med en halv akvavitflaske, fundet i den enes seng. C. påstår frækt sin ret til at drikke sine penge op. Det ville han ikke spørge om. Da jeg igen opfordrede ham til at forlade lejren, og giver ham en halv times frist - klokken er ca. 4 - og lover ham, da hans adfærd bliver mere og mere truende, at det vil ske med politiets hjælp, går han amok. Han krænger trøjen af sig som et lyn, og farer på mig, idet han lover at han vil rydde kontoret. Han vil »skide på politiet om det så skal koste 6 måneder på Vestre eller Ny­ borg«. Det var et regulært overfaldsforsøg, og kun Rasmussens ind­ griben hindrede ham i at fuldbyrde det. Rosenholm kommer nu til igen, og vi beder C. om at forlade kon­ toret. Idet han går ud drejer han sig om og vil slå Rasmussen ned, men bliver af en elev taget bagfra i begge arme. Så ringer jeg efter politiet. Imedens har vi taget C. i forvaring på kontoret igen, hvor han stadig vrøvlende sidder og gentager sine trusler.

1 6 0